Ole Henriksen køber luksuslejlighed i København
Da Ole Henriksen mødte Laurence Roberts for 33 år siden, var det kærlighed ved første blik.
Og det var det også, da parret så en 300 kvadratmeter stor toetagers lejlighed på Skt. Annæ Plads i København.
Nu kan SE og HØR afsløre, at cremekongen vender snuden hjem til Danmark, når han får overdraget nøglerne til netop den lejlighed i foråret 2018.
– Vi er meget, meget glade, og utrolig spændte, siger Ole til SE og HØR i Los Angeles.
Ole Henriksen om ægteskabet: Vi roser hinanden hver dag
Han forlod København allerede i slutningen af 1960’erne, da han tog på eventyr i både Indonesien, England og USA. Siden har han ikke haft bolig i Danmark. Men efter at hans cremeimperium tog fart, begyndte han at komme mere og mere i hjemlandet, og Ole rejser lige nu hyppigt til København.
Indtil nu har han boet på både Skt. Petri-hotellet og D’Angleterre. Men det er altså slut nu. Til efteråret vil Ole kunne sætte sig til ro i sofaen derhjemme – bare et stenkast fra Kongens Nytorv.
Ole Henriksen afslører: Snart klar til pension
Jysk par på vild drømmeferie hos Ole Henriksen
– På den måde kan Laurence og jeg gå til alle de gode ting i København. F.eks. Det Kgl. Teater og alle de mange andre kulturtilbud, jubler Ole.