Nyheder3. januar 2018

Så dårligt er Kim Larsens helbred

Kim Larsen har netop meddelt, at han kæmper mod prostatakræft, men det er desværre ikke første gang, at nationalskjaldens helbred skranter
https://imgix.seoghoer.dk/media/67d720adca3f42c5aad9311e311ad5b6.jpg
 Foto: All Over Press

I dag meddelte Kim Larsen, at han er blevet diagnosticeret med prostatakræft og er gået i behandling for at komme sygdommen til livs.

Men det er desværre ikke første gang, at den 72-årige sanger døjer med helbredet.

Lune Larsens sundhed har skrantet i flere år efter et langt liv på landevejen, som begyndte med Gasolin helt tilbage i 1969.

Bugspytkirtlen satte ud i 1984, og i 2010 blev den folkekære musiker opereret for en diskusprolaps, som igen i 2014 gav så store problemer, at Larsen måtte aflyse en turné i Kina.

Siden 2015 har musikeren da også gået med stok på scenen og gennemført sit show siddende.

Efter indlæggelsen i hjem-byen skal man dog ikke forvente, at den aldrende gavflab pludselig lægger sit liv om.

Smøger og øl på stamværtshuset Lørups i Odense trumfer nemlig sundhed og motion til enhver tid, som Larsen også har fortalt sin læge, der ellers har prøvet at tale livsnyderen til fornuft.

– Jeg sagde til ham (lægen, red.), at øl giver mig livs-glæde og livskvalitet. Fitnesscentrene er blevet vores kirker. Sundheden er blevet vores gud. Det er en fattig religion. Sundheds-religionen er det rene navlepilleri. Det handler kun om en selv. Derfor render folk til psykiater. Jo mere man er optaget af sig selv, des mere syg i knolden bliver man, har Kim Larsen tidligere fortalt BT.

Tidligere i dag kom det frem, at den danske nationalskjald Kim Larsen er blevet ramt af kræft.

Det oplyser bandet Kim Larsen & Kjukken på Facebook.

Den 72-årige sanger blev i december diagnosticeret med prostatakræft, og han er nu igang med at blive behandlet for sygdommen.

- Han er allerede i behandlinger og har derfor ikke kræfter til vinterkoncerterne, skriver Kim Larsen & Kjukken på Facebook. Derfor er koncerterne med den populære nationaldksjald fra Odense aflyst både i januar, februar og marts. Alle de koncerter - 24 i alt - var udsolgt. Den første skulle have fundet sted 11. januar i Amager Bio i København. Den sidste skulles afholdes i Greve 3. marts. Kim Larsen undskylder på Facebook over for sine mange fans, der nu må undvære en koncert med den populære "Jutlandia"-sanger. - Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen, udtaler Kim Larsen på Facebook. - Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, tilføjer den 72-årige musiker. Sommerkoncerterne, som Kim Larsen altså regner med at være klar til, begynder i juni og er endnu ikke udsolgt. Kim Larsen blev tilbage i december indlagt på hospitalet i Odense. Dengang udtalte Kim Larsen & Kjukken, at der var tale om problemer med en ny type medicin. Nu er det dog kommet frem, at "Kvinde min"-sangeren er ramt af en alvorlig sygdom. Hvert år bliver over 4.000 danskere ramt af prostatakræft. Sygdommen kan ifølge Kræftens Bekæmpelse behandles både med operation, strålebehandling, hormonbehandling og kemoterapi. Hvilken form for behandling, som Kim Larsen nu modtager, har Kim Larsen & Kjukken ikke valgt at oplyse.

Sponsoreret indhold