Tine Gøtzsche: Hemmelig kæreste
I sommer holdt Tine Gøtzsche et brag af en fest for at fejre sin 50-års fødselsdag.
De 90 nærmeste var inviteret, og nu afslører hun, at hun ikke bare er ombejlet af venner, men også har en kæreste.
Det sker i et interview med SØNDAG, men Tine Gøtzsche vil ikke ud med, hvem han er.
– Jeg besluttede for længe siden, at det med kærester er privat. Er jeg i et forhold, så er det mit eget og ikke noget, der for eksempel hører til i den kulørte presse, siger hun til ugebladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tine Gøtzsche: Stor 50-års fødselsdag
Da Tine Gøtzsche var midt i 30’erne og ikke havde fundet manden i sit liv at få børn med, adopterede hun sønnen Jakob fra Etiopien.
Han var et halvt år, da hun hentede ham på et børnehjem, og er i dag 14 år.
– Det var et mirakel at få Jakob. Det er en anden måde at blive mor på, men et lige så stort mirakel, siger hun til SØNDAG og tilføjer, at han vil være det sidste, hun tænker på, før hun lukker sine øjne.