Nyheder11. januar 2018

Kræftramte Ole Thestrup lukker sin Facebookprofil

Ole Thestrup siger - midlertidigt - farvel til Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole-thestrup-11012018.jpg
 Foto: All Over Press

Den folkekære og mange gange prisbelønnede skuespiller, Ole Thestrup, der er ramt af lungekræft, lukker sin profil på Facebook.

Det skriver han selv i et opslag på Facebook.

Profilen lukkes torsdag aften.

Men han forsikrer i opslaget om, at han ikke lukker profilen, fordi han er ved at dø af kræft.

- Kære allesammen , kolleger og venner og familie, jeg lukker min facebookprofil til aften, ikke fordi jeg er ved at nå slutningen, men fordi jeg gerne have fred og ro til at kæmpe min egen kamp mod kræften!!!- ude på den anden side, den gode eller den dårlige, forhåbentlig den gode, så starter jeg en ny profil op, Tak for nu, hold jer muntre!!!! De Kærligste Hilsner til alle, skriver Ole Thestrup. Han blev i foråret diagnosticeret med lungekræft og kom straks i en skrap behandling med kemoterapi. Ole Thestrup, der fylder 70 år den 12. marts, fortalte i september sidste år, da han blev tildelt Lauritzen-prisen som årets bedste mandlige skuespiller, at det gik fremad i hans kamp mod kræftsygdommen. – Midtvejs i kemoterapien blev jeg scannet. Og der kunne de ikke se noget. Ved den første scanning lignede jeg et snelandskab. Det er væk. Det er indtil videre lidt fantastisk. Så fantastisk, at jeg har troen på, at det er noget, jeg vil overleve i mange år, sagde Ole Thestup ved den lejlighed til TV 2-Nyhederne. Den alvorlige forskrækkelse, som sygdommen gav Ole Thestrup, har fået skuespilleren til at kigge lidt anderledes på sin økonomi, som han nu er ved at omstrukturere til en pensionisttilværelse – selv om han endnu ikke vil afvise, at han vender tilbage til de skrå brædder. – Man ændrer synet fuldstændig. Dine tanker begynder at bevæge sig. Ikke så meget på, at du ikke er mere, at du dør, men man bliver så angst over, hvordan skal familien klare sig, sagde ”Blinkende lygter”-stjernen i interviewet med TV 2-Nyhederne. Heldigvis fulgte der med Lauritzen-prisen en check på en kvart million kroner, som kan lune i pensionisttilværelsen. Ole Thestrup fortalte i sommer om kræftbehandlingen.

Ole Thestrup: - Håret er røget

Kemo er en krads kur, der foruden at få håret til at falde af også kan give kvalme, opkastning og nedsat appetit. Ole Thestrup følte sig dog ikke ramt af bivirkningerne. At håret falder af, tager han med ophøjet ro, men han kan sagtens mærke, at kemoen arbejder i kroppen. – Kroppen er gudsjammerlig træt. Det skyldes, at kroppen er i krig med kræftcellerne. Immunforsvaret arbejder på højtryk, og det giver en usandsynlig stor træthed, siger Ole Thestrup. Det er langtfra første gang, den glade gavtyv slås med helbredet. Frem til 1998 sloges han med et alkoholmisbrug, der har været lagt på hylden lige siden. I 2014 gennemgik skuespilleren en firdobbelt bypassoperation efter at være blevet ramt af hjertekramper. I den forbindelse kvittede han smøgerne og tabte sig 25 kilo. Se Ole Thestrups opslag på Facebook herunder:

Sponsoreret indhold