Susan K blev fyret fra Kurts Mor, nu har hun fået nyt job
Realityveteranen Susan K ramte spalterne kort før jul, da hun blev fyret fra bodegaen Kurts Mor.
Fyringen kom, efter der en aften havde været ekstra lummert på bodegaen. En mand havde givet en kvinde oralsex midt i det hele, og det var det, der gjorde, at Susan blev fyret.
Hun havde simpelthen ikke været hurtig nok til at få stoppet det pikante optrin, mente ejeren.
Men det har ikke taget lang tid for Susan K at komme ovenpå igen.
Allerede 1. februar starter hun nemlig nyt job, det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende til Reality Awards 2018.
- Samtidig med, at jeg arbejdede dernede, så har jeg også været på en restaurant, der hedder Klassisk 65 og Klassisk Fisk, og så har han lige åbnet en tredje også. Og der kommer jeg til at være på to af dem, så det bliver rigtigt godt. Fuldtid, fortæller Susan K til SE og HØR.
Selvom Susan K altså nu er på vej tilbage i job, så har hun stadig en sag kørende mod Kurts Mor omkring den uberettigede fyring. Her har hun hyret stjerneadvokaten Michael Juul Eriksen til at stå for sagen.
Susan K nåede at arbejde på Kurts Mor i tre år.
Du kan se SE og HØRs interview med Susan K om fyringen i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Veninde fik Kurts Mor-tatovering
Ved sidste års udgave af Reality Awards kunne en anden realityveteran, Tina Vilbrand, fremvise en Kurts Mor-tatovering, som hun havde fået lavet lige ved siden af den tatovering, hun har af Susan K's autograf.
Susan K og Tina Vilbrand er nemlig rigtigt gode venner.
I år kunne Tina Vilbrand så vise, at hun havde fået lavet et stort kryds henover Kurts Mor-tatoveringen.
- Jeg fik den jo lavet af ren respekt. Kurts Mor er et godt sted, det er et dejligt sted at være og drikke bajere, men det er jo heller ikke bedre, end at man kan finde et andet sted, der er lige så hyggeligt. Og da Susan blev fyret havde jeg det sådan lidt "Øv". Men jeg vil ikke have den fjernet, så må man lave noget andet ud af det, så jeg har været til tatovøren og været lidt kreativ, fortalte Tina Vilbrand, inden hun hev bukserne ned og fremviste sin tatovering.
Du kan se ALLE de vilde billeder fra Reality Awards 2018 i galleriet herunder