Nyheder26. januar 2018

Christian fra ”Årgang 0”: Det skal jeg efter gymnasiet

Christian Elhauge har allerede besluttet sig for, at han skal læse videre. Men inden da skal han lige have lidt frihed og pusterum fra skolen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chrisitan-elhauge11.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

2018 er året, hvor de tre unge i TV2’s populære dokumentarserie ”Årgang 0” træder ind i de voksnes rækker.

Og det må man sige, 17-årige Christian har gjort.

Kørekortet er blot et bevis på, at Christian Elhauge snart er en voksen mand.

– Jeg bestod teori første gang, men så dumpede jeg min første køreprøve, da jeg skulle lave et venstresving og landede i den forkerte bane. Anden gangbestod jeg, fortæller den unge glade bilist, der bliver student om halvandet år.

Lige nu går Christian nemlig i 2.g på Marselisborg Gymnasium.

Og han ved allerede, hvad der skal ske, når han får sin hue.

– Efter gymnasiet tror jeg, at jeg skal have et sabbatår. Der vil jeg gerne til USA. Jeg vil enten arbejde derovre eller finde en fast base på en anden måde. Derefter vil jeg læse videre, og det bliver nok noget økonomi. Det er i hvert fald den idé, jeg har nu, siger Christian, som regner med, at han bliver i Aarhus, når han skal læse videre.

Sponsoreret indhold