Nyheder23. januar 2018

Amalie Dollerup: Klassens nye pige og hamrende spændt

Badehotellet”s Amalie Dollerup skal til sommer stå på de skrå brædder sammen med Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, når hun får debut i Cirkusrevyen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie-dollerup.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Cirkusrevyen i sig selv er ikonisk, nøjagtig ligesom dens fordums og nuværende stjerner er det.

Det får dog ikke 31-årige Amalie Dollerup til at ryste af skræk over at skulle debutere som revyskuespiller i netop teltet på Bakken.

– Jeg har faktisk stået på den scene før. Jeg var syv år og medvirkede i Eventyrteatrets ”Jorden rundt i 80 minutter”, fortæller hun.

Men derudover er revy en helt ny genre for Amalie, og en stor mundfuld, erkender hun.

– Men det er jo mit fag og bare en del, jeg ikke har gjort så meget i. Derfor har jeg sagt til mig selv, at jeg ikke skal være bange for at kaste mig ud i det. Så jeg er parat til at give det et skud og er nok mere spændt end nervøs nu, siger hun.

Hun bliver klassens nye pige, men glæder sig til at tage jahatten på og suge til sig fra det efterhånden ret fasttømrede hold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie-dollerup_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Amalie Dollerup glæder sig til at komme i gang med Cirkusrevyen (Foto: Kaspar Wenstrup)

Amalie Dollerup i mesterlære

– De her mennesker er jo mestre. Den ro, der kendetegner dem, når de spiller ... Jeg er stolt over, de har valgt mig, og glad for at have fået tilliden, siger hun.

Hvem der kunne være sjove at parodiere, vil hun ikke sige noget om. Til gengæld vil hun godt afsløre en stor drøm:

– Det vil være vildt at få skrevet en sang specielt til mig, og det tror jeg, jeg får opfyldt her, siger hun.

Amalie Dollerup fik grineflip i Fakta

Da Lisbet Dahl ringede hende op i juni med tilbuddet om at komme på holdet, stod Amalie med indkøbsposer i Fakta og reagerede med et alenlangt grineflip.

Lisbet er dog ikke et sekund i tvivl om, at Amalie nok skal blive et fund for revyen.

– Jeg har kendt hende, siden hun som helt ung blev veninde med min yngste datter. Hun er en sød pige og et behageligt menneske, som ikke er bange for at åbne sig og vise, hvem hun er. Det er vigtigt. Det er svært at arbejde med en, som ikke kommunikerer. Men nu er vi gang. Det er hyggeligt. Jeg er ikke bekymret, siger hun.

Bekymring ligger også Ulf Pilgaard fjernt.

– Tidligere var ”de nye” bare fyld om stjernerne som Dirch Passer og tidligere Osvald Helmuth.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie-dollerup-0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Holdet er sat, og de glæder sig. Fra venstre de gamle rotter Ulf Pilgaard, 77, Niels Ellegaard, 55, Henrik Lykkegaard, 52, Lisbet Dahl, 71, og forrest Amalie Dollerup, 31, som den nye i klassen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kæft, trit og retning

– Der var en direktør, som sagde, hvordan han ville have det, og så kunne man bare rette ind, ligegyldigt hvor håbløst materialet var. Sådan er det gudskelov ikke mere. Vi finder ud af det i fællesskab, og hendes input er lige så gode som vores. Men selvfølgelig kan hun da lære noget af sådan nogle gamle rotter som os, og vi skal nok hjælpe hende, understreger Ulf.

Netop de nytilkomnes input kan være guld værd, mener en anden af Cirkusreyvens rutinerede herrer, Niels Ellegaard.

– Det er godt med nyt blod. Ofte er det jo de samme, der cirkulerer i revybranchen. Men en helt ny kan også få en til at opdage noget helt nyt, og det er sundt, mener han.

Cirkusrevyen har premiere den 17. maj på Bakken og drager traditionen tro til Aalborg i september.

Sponsoreret indhold