Nyheder26. januar 2018

Topløs Madonna chokerer: - Patetisk, at du viser bryster som 60-årig

Madonna-fans chokerede over topløst billede af den aldrende popdronning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/madonna-26012018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 59-årige popdronning Madonna har gennem hele sin karriere lige fra hun slog igennem i 1980'erne med jævne mellemrum chokeret både sine fans og omverdenen.

Og selv om hun er ved at nå pensionsalderen er der næppe forandringer på vej på den front

Hun har aldrig været den generte type, og nu skaber hun igen furore på sociele medier, efter at hun har postet en topløs selfie.

Og billedet er egentlig for frækt til Instagram, da Madonna ikke har fået dækket sin lyserøde brystvorte helt med tuschen.

- Savler stadig over en håndtaske, skriver Madonna til billedet, der har fået mange af hendes fans til at tabe kæben i chok over deres idols nyeste påhit.

På billedet holder Madonna krampagtigt fast i en Louis Vuitton-taske.

Men der er ingen, der kigger på tasken.

I stedet er det Madonnas blottede bryst, der løber med al opmærksomheden.

Sangerinden, der er i London for at indspille musik, virker trist og ensom og skriver 'ingen venner' og 'Lissabon er langt herfra' til billedet.

Madonna flyttede for nylig til Portugal med sin 11-årige søn David Banda som prøver lykken på fodboldklubben Benficas ungdomsakademi.

Men hvor Madonna muligvis mangler venner, så skorter det ikke på kommentarer og likes til hendes chokerende billede.

Og fansene er delt i deres bedømmelse.

- Bliv da for helvede voksen, skriver en.

- Dety er patetisk, at du som næsten 60-årig viser dine bryster, skriver en anden.

Men der er også støtte.

- Hendes krop, hendes ansigt, hendes valg, skriver en tredje.

- Elsker dig Madonna. Lad ikke 'haters' få dig ned med nakken - bliv ved med at gøre lige hvad du har lyst til, skriver en fjerde fan.

Det er blot få uger siden, Madonna og datteren Lourdes skabte debat på Instagram, da de postede et foto af Lourdes' behårede armhuler.

Sponsoreret indhold