Sportschef: Caroline Wozniacki vil stoppe på toppen
Det er den største danske sportspræstation, siden Danmark vandt EM i fodbold i 92.
Sådan beskriver Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen Caroline Wozniackis sejr ved Australian Open.
– Jeg tror aldrig, at vi får en anden Grand Slam-vinder i tennis. Det ligger ikke i kortene, fordi det nåleøje, der er i tennis, er så lille, siger Allan Olsen til SE og HØR.
Super seje Caroline Wozniacki: Så rig er hun
Og netop det nåleøje bragede vores 27-årige verdensstjerne igennem lørdag middag dansk tid, da hun efter tre nervepirrende sæt og fremragende tennis slog den rumænske førsteseedede Simona Halep i finalen på Rod Laver Arena i australske Melbourne.
Nu kan den danske darling igen skrive nummer ét på verdensranglisten på sit cv, men endnu vigtigere er det, at hun langt om længe har vundet en af sportens største turneringer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Muligt karrierestop
For Grand Slam-titlen har ladet vente på sig længe. Allerede i 2009 var ”Wozzy” som 19-årig i sin første finale ved US Open, men der skulle altså gå hele otte år, før hun kunne løfte et af tennisverdenens fire mest eftertragtede trofæer.
Og det kan betyde, at Miss Sunshine tyr til det gamle mantra om at stoppe på toppen.
Caroline Wozniacki er stolt gudmor
Caroline Wozniackis forlovede: Svømmer i penge
– Hun har jo før luftet muligheden for et tidligt karrierestop. Og spørgsmålet er, når hun nu har fået den her titel, som hun har jagtet i så mange år, om det ligesom skubber på den tanke. Nu er det måske ikke så langt ude i fremtiden, at hun stopper, mener Allan Olsen om fremtiden for hele Danmarks ketsjerdronning.
– Men jeg håber da virkelig, at hun jagter nogle flere Grand Slam-titler. Det synes jeg, at hendes karriere fortjener, skynder han sig at tilføje.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Bedre end nogensinde
Og muligheden for, at Wozniacki i fremtiden kan stille flere af de flotteste pokaler på trofæhylden, er klart til stede, mener Olsen.
– Hun lader sig ikke skræmme af de store finaler mere. Og så spiller hun bedre tennis end nogensinde før, siger han og peger samtidig på en anden vigtig faktor for succesen – Carolines forlovede David Lee.
I november sidste år faldt amerikaneren på knæ og friede, og siden har Caro bare spillet bedre og bedre.
Caroline Wozniacki kom til at afsløre nevøs navn på direkte TV
Wozniacki retter misforståelse: Jeg er ikke blevet gift
– Jeg tror, der er meget ro på baglandet, og hun virker glad, siger Allan Olsen om de private omstændigheder, der er ekstremt vigtige for, at en elitesportskvinde som Caroline kan præstere optimalt.
På SE og HØR tilslutter vi os hellere end gerne resten af det verdensomspændende heppekor og ønsker:
Tillykke, Caroline – Danmarks førstedame!