Nyheder3. marts 2018

52-årige Connie Nielsen: Sådan holder hun sig Hollywood-lækker

Alderen har ikke sat sit præg på den danske Hollywoodstjerne, Connie Nielsen, som løber og spiser sundt for at holde sig skøn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/connie-nielsen-00.jpg
 Foto: All Over

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det – at den danske Hollywoodskuespiller Connie Nielsen er fyldt 52 år.

Og hun deler gerne opskriften på, hvordan hun holder sig så godt.

– Jeg løber en time om dagen, fortæller den smukke kvinde, da SE og HØR møder hende til pressemødet for DR-serien "Liberty" på Karen Blixen Museet nord for København.

– Når jeg er i gang med at træne til filmene "Justice League" eller "Wonder Woman", er der selvfølgelig rigtig meget "gym", rigtig mange vægte – for der skal jeg altid lægge ekstra muskler på, siger Connie og fortæller, at det dog kun er i perioder.

– Og så prøver jeg at komme af med musklerne, når jeg så ikke er i gang med de projekter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connie-nielsen.jpg
 Foto: All Over
Connie Nielsen på den røde løber til premieren på "Justice League" i Los Angeles i november sidste år. (Foto: All Over)

Jeg spiser sundt

Det er dog ikke kun motion, som stjernen går op i – også kosten spiller en vigtig rolle.

– Jeg spiser meget sundt. Jeg spiser meget plantebaseret, frisk og økologisk mad. Og lever i det hele taget et liv, hvor jeg bruger alt det, vi ved om mad og motion, for at holde mig rigtig sund, fastslår Connie og uddyber:

– Ikke fordi jeg vil være ung altid, men mere fordi jeg elsker den følelse, jeg får i kroppen af at leve sundt. Jeg kan godt lide at være god ved mig selv ved at spise og leve ordentligt. Jeg synes, der er noget smukt i at opleve kroppen på en positiv måde, forklarer danskeren, som til daglig bor i New York og San Francisco.

Se Connie Nielsen dele sine sundhedstricks i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se flere billeder af yndinge Connie Nielsen herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/connie-nielsen-3.jpg
 Foto: All Over
Skuespillerinden løber en time om dagen for at holde sig fit. (Foto: All Over)
https://imgix.seoghoer.dk/connie-nielsen-1.jpg
 Foto: All Over
I mange år dannede "Gladiator"-skuespilleren par med Lars Ulrich fra Metallica. Fotoet her er fra 2004, hvor Connie medvirkede i Susanne Biers "Brødre". (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold