”Book of Mormon”-aktuelle James Sampson: Droppede kirken for at sove
Tror du, at du skal ind i de røde veloursæder for at se en forestilling om religion, der er stueren og halvkedelig, så kan du godt tro helt om igen.
Hvis du planlægger at smutte i Det Ny Teater for at opleve James Sampson i ”The Book of Mormon”, så bered dig på skarp humor og stødende sprogbrug.
– Jeg er ikke bange for at støde nogen med den her forestilling. Jeg er ikke en, der lægger fingrene imellem – stiller du mig et spørgsmål, får du et ærligt svar. En spade er en spade, og en skovl er en skovl. Man kunne lige så godt tage fat i andre religioner end mormonernes. Det bliver gjort med humor, og der er også mange gange, hvor jeg kommer til at knække sammen af grin, fortæller 47-årige James, da han møder SE og HØR i forbindelse med prøverne til musicalen, der havde premiere den 25. januar.
I ”The Book of Mormon” kommer publikum helt tæt på to missionærer, som har bekendt sig til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Og netop temaet tro har fyldt meget i amerikanskfødte James Sampsons opvækst.
– Jeg er i bund og grund religiøs, og jeg kommer fra en meget religiøs baggrund. Begge mine forældre er fra Sydstaterne, så de var kristne. Det har altid fyldt noget i mit liv. Indtil jeg blev teenager, gik jeg i kirke hver søndag. Men så skulle jeg bare sove, fordi min krop havde vokseværk. Også selv om det var søndag. Men min mor insistererede på, at jeg tog med i kirke. Det var først, da jeg sad og sov i kirken, at jeg fik lov at blive væk. Det var ikke dovenskab, men jeg havde brug for at hvile kroppen, fastslår den tidligere vinder af ”Stjerne for en aften”.
James Sampson: Se min nøgne kone
– Tro er bare en del af mig. Jeg er kristen, men jeg er også spirituel. Jeg tror på, der er mere mellem himmel og jord, men jeg synes ikke, det er rigtigt for mig at presse mine værdier ned over andre. Hvis folk kommer og begynder at snakke om det, kan jeg sagtens snakke med. Men det er ikke noget, jeg har stort behov for. For mange er det jo også meget privat, lyder det.
Læs mere om James Sampson i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.