Nyheder10. februar 2018

Rasmussen vinder Melodi Grand Prix

Det blev Rasmussen, som løb med sejren ved årets Melodi Grand Prix i Gigantium i Aalborg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180210_dm_melodi_grand_prix_043.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Dansk Melodi Grand Prix 2018 er netop løbet af stablen, og vinderen blev Rasmussen med sangen "Higher Ground", som i et stærkt felt af sangere kunne løfte armene, da hans/hendes navn blev råbt op af aftenens to værter Johannes Nymark og Annette Heick.

Rasmussens sang er altså den, som skal forsvare de danske farver ved Eurovision Song Contest i Lissabon til maj, hvor hele Europa har sendt deres stærkeste kort i kampen om den eftertragtede titel. Og den rødhårede mand fik halvdelen af alle stemmerne.

I første omgang var det Anna Ritsmar, Rasmussen og Albin Fredy, der kom i finalen og kunne kæmpe om sejren.

Albin Fredy kom på en tredjeplads med 19 procent af stemmerne, og Anna Ritsmar fik 31 procent af stemmerne.

Showet bød på et skønt tilbageblik på nogle af de største øjeblikket i Dansk Melodi Grand Prixs historie - men der blev også set tilbage på nogle af de største optrædener og sange i Eurovisions årelange historie.

Som en af kronerne på det store show var den tidligere Eurovision-vinder Conchita Wurst fra Østrig blevet fløjet ind til at optræde i slutningen af showet.

Østrigeren var dog ikke den eneste, der fik publikum op af sæderne. Også de to værter Johannes Nymark og Annette Heick brillierede med et potpurri af danske og internationale Grand Prix-sange, og det fik i den grad sparket gang i salen.

Tillykke til Rasmussen, som blev vinderen efter en fabelagtig aften i Gigantium i Aalborg. Lad os håbe, at sangen kan blande sig i toppen, når Eurovision starter den 8. maj i Potugals hovedstad Lissabon.

Sponsoreret indhold