Nyheder13. februar 2018

Se billedet: Lene Beier deler sjovt foto fra 90'erne

Lene Beier havde en helt anden stil i de glade 90'ere
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lene-beiersh-21686.jpg
 (Foto: Aller Media)

Vi er vant til at se 40-årige Lene Beier med sin afblegede korthårsfrisure, men sådan har hun ikke altid set ud.

På sin Instagram har TV 2-værten delt et ømt billede fra 90'erne, hvor stilen var en helt anden.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Ikke et fastelavnsris, men mit hår i starten af 20'erne! Tak for den reminder, skriver Beier til billedet og tagger sin veninde på billedet.

- Det er en veninde, er fandt det i arkiverne, og jeg synes, at det var ret sjovt, fordi det var fastelavn, fortæller Lene Beier til Ekstra Bladet.

- Det er taget, efter jeg kom til København, i 1999, tror jeg. Jeg var lige flyttet herover, og det er min daværende kæreste, der er i udkanten af billedet, tilføjer TV-værten, der oprindeligt er uddannet folkeskolelærer.

Sidste år afslørede Lene Beier, at der kommer en femte sæson af det populære datingprogram "Landmand søger kærlighed".

I fire sæsoner har danske landmænd forsøgt at finde den eneste ene i det populære TV 2-program "Landmand søger kærlighed".

Hvis du er en af dem, der ikke kan få nok af traktorer og tiltrækning mellem mand og kvinde, så kan du godt glæde dig: "Landmand søger kærlighed" vender tilbage med en femte sæson. Det bekræfter programmets vært Lene Beier på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget.

- Jubiiii, nu må jeg endelig fortælle, at vi skal lave en ny sæson af "Landmand søger kærlighed". Jeg glæder mig allerede til sommer, skriver Lene Beier til sit Instagram-opslag.

Instagram-opslaget består af en kort video, hvor Lene Beier opfordrer landmænd til at melde sig til programmet.

- Nu er vi ved at være ved vejs ende i den her sæson af "Landmand søger kærlighed", men fortvivl ikke! Vi har fået lov til at lave en sæson fem, og vi går i gang med at caste nye landmænd lige om lidt, fortæller TV-værten.

- Så hvis du er landmand, eller hvis du kender en landmand, som kunne tænke sig at være med i programmet, så kan du gå ind på tv2.dk og se hvordan, eller du kan sende en mail til landmand@blu.dk, og så kan det være, vi ses til sommer, lyder opfordringen fra den karismatiske TV-vært.

"Landmand søger kærlighed" er et af de mest populære TV-programmer med næsten 700.000 seere.

Sponsoreret indhold