”Badehotellets Lisa Werlinder: Vil helst arbejde i Danmark
Det er det sjoveste arbejde, jeg har lavet nogensinde!
Der er ingen tvivl i stemmen, da SE og HØR møder svenske Lisa Werlinder, som spiller den nyankomne frue på ”Badehotellet”, når hun skal beskrive sit nye job.
– Der er så mange mennesker, som er så søde mod hinanden, og som godt kan lide det, de laver, jubler den 45-årige skuespiller.
Til daglig bor Lisa med sin familie i Stockholm. Alligevel er det langtfra første gang, at hun rejser over Øresund for at medvirke i danske produktioner.
Hun spillede med i Per Flys ”Arven” og har senest haft en rolle i komedien ”Alle for en”.
– Min første store hovedrolle var i ”Arven”. Det var helt vildt fantastisk. Det har også givet mig mere arbejde ude i verden, fordi det var så stor en succes, fortæller svenskeren.
"Badehotellet"-skuespiller måtte forlade optagelserne
Alligevel vender hun gang på gang tilbage til Danmark, og det er ikke en tilfældighed.
– Jeg synes, det er sjovere at arbejde her. Man må fylde lidt mere som pige og være lidt større. Her er et godt arbejdsklima. I Danmark hygger man sig også, når man arbejder, siger Werlinder, som altid værner om sit privatliv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
Vild med Alma
Ud over den danske mentalitet er hun begejstret for manuskriptet og sin rolle som Alma Molin i den populære TV2-serie.
Kort fortalt er Alma den nye frue på hotellet, som er gift med vekselerer August Molin.
Parret er velhavende og kommer direkte fra en ferie med kongen, men bag facaden fylder problemerne.
– Hun har temperament, og selv om hendes mand er grim ved hende, er hun ikke underkuet. De hævner sig på hinanden og har et forhold, som er meget interessant. Det er sjovt at spille en rolle, der er lidt kompliceret og har flere dimensioner.
– Alma kommer fra arbejderklassen og er opvokset i den fattige del af Stockholm. Alligevel er hun blevet skuespiller, og det er lykkedes hende at komme væk fra det fattige miljø, lyder det fra Lisa.
"Badehotellet"s Edith er gravid
Badehotellet vinder prestigefyldt pris for tredje gang
Det nye celebre par sætter gang i forandringerne på hotellet, og inden sæsonen er omme, er alting forandret.
Lisa Welinder håber dog ikke, at det betyder, at det er slut med ”Badehotellet” for hendes vedkommende.
– Jeg håber, publikum synes, at serien skal fortsætte, og hvis den fortsætter, vil jeg gerne være med igen, slår skuespilleren fast.
Du kan se Lisa Werlinder og alle de andre gæster i ”Badehotellet” mandag kl. 20 på TV2.