Grådkvalt Joachim så på blomster på slotspladsen
Den kongelige familie var her til formiddag en tur ude på Amalienborg Slotsplads, hvor de kiggede på de mange blomster og hilsner, som danskerne har efterladt på pladsen i forbindelse med prins Henriks død.
Specielt prins Joachim havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han så det store blomsterhav.
Mens familien kiggede på de mange hilsner, holdt han sig tæt ind til prinsesse Marie, der tappert holdt om sin mand.
Se videoen af kongefamilien, der kigger på blomster, herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Han blev fulgt af hele familien med dronning Margrethe i spidsen.
Prins Henrik blev båret ud i rustvognen, og familien fulgte efter i henholdsvis Store Krone, Krone 1 og Krone 2.
Turen fra Fredensborg gik ind ad Helsingør Motorvejen. Lidt efter klokken 11 ankom kortegen til Amalienborg Slot.
Her var hundredevis af danskere stimlet sammen for at tage afsked med prins Henrik.
Efter prins Henriks ankomst til Amalienborg er kisten blevet placeret i Riddersalen, hvor den vil stå det næste døgn, inden prinsen bliver kørt til Christiansborg Slotskirke, hvor kisten vil være placeret frem til tirsdag, hvor der er bisættelse.
Her vil danskerne også have mulighed for at sige et sidste farvel til prins Henrik.
I Christiansborg Slotskirke vil prinsens kiste nemlig ligge på det, der hedder "castrum doloris" i tre dage.
Danskerne vil altså kunne se den lukkede kiste med prinsen fra lørdag og frem til bisættelsen. Prins Henrik skal bisættes tirsdag den 20. februar klokken 11.00 fra Christiansborg Slotskirke. Efterfølgende er det planen, at hans aske skal deles i to. Den ene halvdel af asken skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel af asken vil blive placeret i en urne i Fredensborg Slotshave. Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften klokken 23.18 på Fredensborg Slot – samme dag som han blev fragtet til det nordsjællandske slot efter at have været indlagt på Rigshospitalet i en længere periode. Prins Henrik havde sin 77-årige hustru, dronning Margrethe, samt sine to sønner, 49-årige kronprins Frederik og 48-årige prins Joachim, ved sin side, da han sov ind. Du kan se billeder fra prins Henriks liv i galleriet herunder