Hollywood17. februar 2018

Adam Levine og supermodelhustruen er blevet forældre igen

Maroon 5-frontmanden Adam Levine og supermodellen Behati Prinsloo er blevet forældre til en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjemme-hos-adam-levine-0.jpg
 Foto: All Over Press

Adam Levine og Behati Prinsloo er blevet forældre for anden gang.

Behati har nemlig født en lille pige, det skriver E!Online.

Parret har i forvejen datteren Dusty Rose, der er halvandet år gammel. Den lille ny har fået navnet Gio Grace.

Det var Behati Prinsloo, der tilbage i september afslørede, at parret havde en lille ny på vej.

Det gjorde hun, da hun lagde et billede på Instagram, hvor hun skrev "Runde 2".

Artiklen fortsætter efter billedet

Adam Levine og Behati Prinsloo blev forældre for første gang for halvandet år siden

Datteren Dusty Rose Levine kom nemlig til verden i slutningen af september 2016.

Musikeren og modellen giftede sig ved et storslået bryllup i Mexico i juli 2014 og kun en uge, efter at bryllupsklokkerne havde ringet, fortalte den namibiske skønhed, at hun havde en stor drøm om at udvide familien. - Vi har helt sikkert en plan om at få børn, men derudover har jeg ingen forventninger. Og det er ikke nogen dårlig ting, for jeg har lært, at man ikke kan planlægge fremtiden, sagde hun dengang til Net A Porter Magazine. Også Adam Levine har været ude og fortælle, at han godt kunne tænke sig en stor børneflok. - Vi skal helt sikkert have en familie. Jeg vil have 1000 børn. Jeg vil have flere børn, end hvad der egentlig er ansvarligt, jokede Adam Levine dengang i et interview med KIIS FM.

Når Behati Prinsloo ikke har travlt med at være mor til Dusty Rose Levine og Gio Grave Levine, så er hun model for blandt andet Victoria's Secret.

Du kan se, hvordan Adam og Behati bor, i galleriet herunder

Hjemme hos Adam Levine

Sponsoreret indhold