Bodil Jørgensen: Jeg kan blive rasende
"Badehotellet"-aktuelle Bodil Jørgensen bor sammen med sin mand Morten Søborg i Brede nord for København med deres niårige datter Rigmor og Bodils søn Østen på 16 år.
Skuespillerindens ældste søn Johannes på 21 år er dog flyttet hjemmefra.
Børnene er opdraget med masser af kærlighed, og det er ikke ofte, de har hørt deres mor hæve stemmen, men når det sker, har de respekt for hende.
Bodil Jørgensen: Min ni-årige datter giver mig energi
– Ligesom Molly bliver jeg rasende, hvis der er uretfærdigheder. Så bliver jeg vred. Eller dengang mine børn ikke ville dele legetøj med andre. Der fik de en skideballe, som de aldrig glemmer. De sad og ragede deres legetøj til sig, og så sagde jeg, at hvis det var sådan, de ville være, så kunne de sidde og rådne op i et hjørne, for det handler om at dele. I kan ingenting, hvis I ikke kan dele, fortæller den folkekære skuespillerinde på 56 år.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det sker ikke så ofte, at Bodil kommer op i det røde felt, så børnene forstod alvoren.
– Jeg bliver også sur, hvis de går og smider papir på den feje facon, hvor man lader, som om man taber det. Så siger jeg til dem, at Gud ser alt. Tro mig. De smider ikke papir og pizzabakker nogen steder, lyder det med et smil fra den bestemte mor.
Det er 5. gang, Bodil Jørgensen får lov til at spille Molly i de idylliske omgivelser på ”Badehotellet”. Noget, som hun nyder lige så meget som sin rolle som mor.
Bodil Jørgensen om alderen: Det går stærkere og stærkere
Bodil Jørgensen: Jeg lå i mørket og ventede på Gud
– Jeg synes, jeg kan se, at Molly folder sig ud. Hendes hår sidder så pænt, og hun er så glad. Hendes store drøm var, at Morten og Fie skulle få hinanden, og hun skulle lære sin søn at kende, og det ser ud til, at det hele lykkes. På samme måde har hun selv mødt manden i sit liv, så der sker så mange gode ting for Molly.
Du kan følge Bodil Jørgensen og alle gæsterne på ”Badehotellet” mandag kl. 20 på TV2.
Læs hele interviewet med Bodil Jørgensen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.