Nyheder23. februar 2018

"Årgang 0"-Stephanie viser kæresten frem

Stephanie van der Watt fra "Årgang 0" har fået en ny mand i sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-17193.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Stephanie van der Watt, 18, fra "Årgang 0" er ramt af amors pil, og hun viser nu sin kæreste frem på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Ham her kan jeg rigtig godt li', skriver TV-darlingen til et billede, hvor hun kysser kæresten.

Af hans Instagram-profil fremgår det, at den unge mand, som Stephanie kysser med, hedder Jeff og går i 2.G på HTX i Slagelse. Stephanie læser selv HF i Slagelse.

Ifølge BILLED-BLADET fejrede Stephanie og Jeff i går hans 18-års fødselsdag. Hun har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at Jeff gav hende en hjerteformet ring, da hun i januar selv fyldte 18 år.

I slutningen af sidste år talte Stephanie ud om bruddet med kæresten Andreas. Selvom hun ikke længere dannede par med Andreas, var han ikke blevet klippet helt ud af "Årgang 0", hvilket hun havde det lidt blandet med.

- Selv om vi så ikke er sammen mere, men man kan jo ikke fjerne det hele, konstaterede Stephanie dengang over for SE og HØR.

"Årgang 0"-stjernen indrømmede, at det ikke altid var sjovt, at alle kunne følge med i hendes kærlighedslivs op- og nedture.

- Lige på de punkter er det selvfølgelig ikke lige så rart, at man er den, som man er, og stort set hele Danmark følger med, men... sådan er livet jo, det er sådan, mit år har været, og det er det, som der har været sket i mit liv. Så selvfølgelig er det da også klart, at det så er med. Man ville selvfølgelig ønske, at det ikke kunne være med, men... Men det er sådan, det er, sagde Stephanie til SE og HØR.

Se Stephanie fortælle om sin eks i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold