Kongelige4. marts 2018

Prins Nikolai i ny modelkarriere: OK med bar overkrop

Kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen ser ikke det store problem i, hvis prins Nikolai i fremtiden optræder mere eller mindre afklædt.
Prins Nikolai
Prins Nikolai.
 (Foto: Thomas Laursen)

Da Burberry i februar sendte deres modeller ud på catwalken under Londons modeuge, var der en mørkhåret krøltop, der tiltrak sig lidt mere opmærksomhed end alle andre.

Det britiske luksusmærke havde nemlig booket danske prins Nikolai til at gøre sin entré på catwalken, mens prominente navne som Naomi Campbell, Chelsea Clinton og modebladet Vogues legendariske chef Anna Wintour sad på første række.

Og noget tyder på, at det ikke var en engangsforestilling for Herlufsholm-eleven på 18 år.

På modesiden models.com ligger der således et såkaldt polaroidfoto af den unge prins, så kommende arbejdsgivere kan tage et grundigt kig på Nikolai.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/7.08971027.jpg
 Foto: All Over Press

Burberrys nu tidligere designer Christopher Bailey ville have prins Nikolai som model. (Foto: All Over Press)

Samme sted kan man desuden læse, at prins Nikolai er i stald hos Scoop Models – modelbureauet blev stiftet af Bente Lundquist i 1993.

– Ja det er korrekt, at Nikolai er i stald hos os. Vi har den firmapolitik, at vi ikke udtaler os om vores modellers karrierer, da det er en privat sag, lyder det fra bureauets kreative direktør Sune Palner.

Ekspert: O.k. med hud

På podiet i London bar prins Nikolai flere lag klæder, men kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen ser ikke det store problem i, hvis den unge mand i fremtiden optræder mere eller mindre afklædt.

– For kongehuset og dronningen – i det omfang hun har været involveret – har det været et spørgsmål om eventuel risiko for dårlig presse. Altså om det kolliderede med forestillingen om royal værdighed, eller om konsekvenserne af en fiasko på catwalken ville være alvorlige. I begge tilfælde synes jeg, at risikoen har været minimal, så det har nok ikke krævet de store overvejelser, forklarer kongehuseksperten og fortsætter:

- Den eneste alvorlige risiko, jeg kan forestille mig, er, hvis prins Nikolai med sin optræden kan knyttes til firmaer, arrangementer eller organisationer, der er kontroversielle i den danske offentlighed. Så jeg tror godt, han kan optræde med bar overkrop, men skal passe på med alt for tætsiddendebukser, og frem for alt skal han være opmærksom på det selskab, han optræder i, lyder vurderingen.

Lækker løn

Når Nikolai til sommer afslutter gymnasiet, skal han finde ud af, hvorfra han i fremtiden skal hente sin løn.

Der venter nemlig ingen apanage til teenageren, der rangerer som nummer syv i den danske tronfølge.

Og bliver det livet som model, den kønne knægt vælger, skal der spankuleres en del kilometer på catwalken for at tjene til en tilværelse, der er en royal værdig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alexandra-med-boern.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dette skridt signaliserer et ja tak til offentlighed og medieopmærksomhed, og det skal man jo lige overveje, om man er med på, konstaterer kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen. (Foto: All Over Press)

Lønningerne til mandlige modeller er ikke overvældende, men da Nikolai var booket semieksklusivt (dvs. at modeller ikke må gå andre shows under modeugen) til Burberry, har han scoret en god hyre.

– Jeg vil skyde på, at han får 50.000-100.000 kr. for sådan et job, siger moderedaktør Frederik Lentz Andersen til Euroman.

Uanset hvilken retning modelspiren vælger at gå i, sidder der et par stolte forældre tilbage.

– Det har været planlagt i lang tid, og det er sket med grevinde Alexandra og prins Joachims 100 procent opbakning. Forældrene er frygtelig stolte, fortæller de via grevinde Alexandras privatsekretær.

Læs mere om den danske kongefamilie i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold