Fie Laursen har knaldet en af de nye fyre på "Paradise Hotel"
Da Fie Laursen i går checkede in på "Paradise Hotel", så kendte hun allerede en af fyrene rigtigt godt.
Fie og Jonas har nemlig haft sex hjemme i Danmark, det fortalte de begge, da SE og HØR mødte dem i Mexico i forbindelse med optagelserne til "Paradise Hotel".
- Jeg havde ikke regnet med, at der ville være en herinde, som jeg havde været sammen med, fortæller Fie.
Heller ikke Jonas havde regnet med, at han skulle se en gammel flamme på hotellet.
Den romantiske stund mellem Fie og Jonas var en engangsforestilling, der startede ud med et par flasker vin.
- Vi havde været hjemme hos hende og drukket lidt vin, og det blev så til et par flere flasker vin. Så hyggede vi os bare og havde det skidesjovt, og så endte det ud i sex, fortæller Jonas til SE og HØR.
Selvom de altså kendte hinanden hjemmefra, så fortæller Fie og Jonas begge, at de ikke havde meget kontakt med hinanden, efter deres første og eneste tur i kanen.
Se Fie og Jonas fortælle om deres nat sammen i videoen i toppen af artiklen
Dermed er der altså to fyre i den nye sæson af "Paradise Hotel", som Fie Laursen har været sammen med. Hendes kæreste, Frederik Valeur, er nemlig også en del af denne sæson af "Paradise Hotel".
Han er dog endnu ikke checket ind på hotellet.
Du kan se ALLE interviews fra den røde løber ved "Paradise Hotel"-premieren i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Fie er klar til at have sex på hotellet
Forud for optagelserne til årets sæson mødte SE og HØR Fie, og her fortalte hun, at hun var klar til at gå hele vejen og have sex på "Paradise Hotel". - Altså sidst, jeg var med, der var jeg meget imod det. Der syntes jeg, at folk der havde sex derinde var klamme, men nu er jeg 21 år, og der er gået lang tid, og jeg har det sådan der, hvis jeg har lyst, så har jeg lyst. Altså jeg kunne godt forestille mig, at jeg har sex derinde, fortalte Fie Laursen, da SE og HØR mødte hende. At hun har mange unge fans, der kan komme til at se hende have sex på TV, er heller ikke noget, der rører hende. - Nej, for sex er noget af det mest naturlige, og jeg snakker allerede om det på min kanal, og jeg føler, at det er jo noget, de alle kommer til at gøre, siger realitystjernen. Med en gammel flamme på hotellet, kan der være gode chancer for, at Fie bliver den første, der får sex i årets udgave af "Paradise Hotel". "Paradise Hotel" bliver sendt hver tirsdag-torsdag klokken 22.00 på TV3. Se interviewet, hvor Fie Laursen fortæller om sex på hotellet, herunderVideoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Se flere billeder af Fie Laursen i galleriet herunder