X Factor2. marts 2018

Oliver er ude af X Factor

Fredag aften fik vi sidste sang fra Oliver i årets X Factor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_00v3665.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

I andet liveshow af dette års X Factor blev det farvel til Oliver, så det blev desværre en kort fornøjelse for det unge talent.

Det var Anne Mette og Tomas og Oliver, som skulle i omsang, og det var derfor Remee, der sad med den afgørende beslutning om, hvem af de to deltagere, der skulle hjem.

Og Remee valgte altså, at Olivers eventyr skulle slutte allerede i aften med en rigtig hjerteskærende argumentation.

Anne Mette og Tomas sang sangen "Hold back the river" som deres "safe me song", mens Oliver sang "Lay me down" og fik at vide, at han havde leveret det bedste til dato.

I slutningen af sangen blev det for meget for unge Oliver, der ikke kunne holde tårene tilbage.

Der er stadig syv deltagere tilbage, som de næste fem uger skal kæmpe om titlen i sidste ende.

Remee har altså derfor stadig sine to deltagere tilbage, mens Sanne nu har to, og Blachman har stadig sine tre deltagere.

Joakim Ingversen var i aften vært for anden gang, da Sofie Linde fødte parrets datter, Trine, for blot to uger siden og stadig ikke har været klar til at vende tilbage.

Ifølge Danske Spil var det Anne Mette og Tomas og Oliver, der stod til at komme i farezonen i aften. Og det blev altså også som forudset.

Oddssætter Peter Rasmussen fortalte, at Oliver chancer for at vinde er blevet dårligere, efter han i første liveshow stod i farezonen.

Som vindere af hele showet er Place on Earth, Rasmus og Vita lige nu i top tre med de bedste odds.

Næste fredag går de resterende syv deltagere på scenen igen. Om det igen er med Joakim Ingversen som vært, er ikke meldt ud endnu.

Se billeder af alle livedeltagerne i X Factor 2018 herunder:

X Factor livedeltagere 2018

Sponsoreret indhold