Officielt: Khloé venter en pige
2018 er pigernes år i Kardashian-familien.
Både Kim og Kylie har fået døtre i år, og senere på året kan Khloé Kardashian byde en lille pige velkommen til verden.
Det har hun netop afsløret i sæsonfinalen af "Keeping up with the Kardashians", det skriver E!Online.
Khloé får selv nyheden, om at hun får en datter, på en lidt speciel måde. Det er nemlig Kylie Jenner, der overrækker hende den gode nyhed over telefonen, mens Khloé er på tur til San Fransisco sammen med Kim og Kourtney.
- Du skal have en pige, siger Kylie til Khloé over telefonen.
- Du lyver, siger Khloé.
- Jeg lyver ikke, jeg er så glad på dine vegne, siger Kylie.
- Men jeg føler ikke, at det er en pige, siger Khloé skuffet.
Efterfølgende må hun søge trøst hos storesøster Kim, der forsikrer hende om, at hun havde det på samme måde, da hun ventede datteren North. Du kan se øjeblikket, hvor Khloé får nyheden at vide, i videoen herunder Artiklen fortsætter efter videoenDet har tidligere været fremme, at Khloé Kardashian ventede sig en dreng, men det rygter viser sig altså nu ikke at være sandt.
Khloé Kardashian bekræftede selv sin graviditet tilbage i december.
- Min største drøm er gået i opfyldelse! VI skal have en baby, skrev den 33-årige stjerne på sin Instagram-profil.
Khloé Kardashian har tidligere været gift med Lamar Odom, men de blev skilt i 2016. De nåede aldrig at få børn.
- Jeg har ventet og undret mig, men Gud havde hele tiden en plan. Han vidste, hvad Han gjorde. Jeg blev simpelthen nødt til at stole på Ham og være tålmodig, skrev Khloé Kardashian også, da hun fortalte den gode nyhed i december.
Khloé sendte også en stor tak til kæresten Tristan Thompson, der er faren til hendes kommende barn.
- Til tider kan jeg slet ikke tro, at vores kærlighed har skabt liv. Tristan, tak for, at du elsker mig, som du gør! Tak, fordi du behandler mig som en dronning! Tak, fordi du får mig til at føle mig smuk altid! Tristan, mest af alt, tak, fordi du før mig til MOR! Du har gjort denne oplevelse mere magisk, end jeg kunne have forestillet mig! Jeg vil aldrig glemme, hvor vidunderlig du har været mod mig i denne tid! Tak, fordi du gør mig så glad, min elskede, lød roserne til den vordende fader.