Kendte6. marts 2018

Mums eller ad? Nu kan du få hummus som dessert

Med smagsvarianter som "Brownie Batter", "Vanilla Bean" og "Choc-O-Mint" kan du nu nyde hummus som en sød snack
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-03-06_kl._13.59.05_0.png
 Foto: Instagram / delightedbydesserthummus

Du har sikkert nydt hummus med brød og grøntsagsstænger, men nu kan du også nyde den mellemøstlige kikærtepuré med kage, krymmel og chokolade.

Det amerikanske hummus-firma Delighted By Hummus har nemlig lanceret en række smagsvarianter, der giver hummus et sødt twist.

Som almindelig hummus er dessertversionerne også baseret på kikærter, men så tilsat søde smagsgivere. Derudover er produkterne veganske og fri for gluten og soja.

Dessertvarianterne tæller blandt andet "Brownie Batter", "Snickerdoodle", "Vanilla Bean" og "Choc-O-Mint", og firmaet bag kommer på deres Instagram-profil med en lang række forslag til, hvordan man på kreativ vis kan stille sin lækkersult med dessert-hummus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er Brownie Batter Hummus brugt som et sundere alternativ til Nutella.

Artiklen fortsætter under billedet.

De søde hummusvarianter kan også bruges som glasur på cupcakes.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eller hvad med at droppe nougat, marcipan eller karamel og fylde dine chokolader med hummus?

Sponsoreret indhold