Luksusfælden6. marts 2018

Luksusfælden: Mette skylder sin 22-årige datter 50.000 kroner

I aften i "Luksusfælden" skal eksperterne hjælpe Mette fra Brøndby Strand. Hendes økonomi ligger nemlig i ruiner, efter hun fik en depression
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-03-06_kl._18.05.15.png
 Foto: TV3

I aften i "Luksusfælden" skal eksperterne en tur til Brøndby Strand, hvor de skal hjælpe Mette, hvis økonomi ligger i ruiner.

Mette har i seks år kæmpet med en depression, samtidig med at hun har været arbejdsløs. Det har blandt andet gjort, at hun er blevet registreret i RKI.

Faktisk står det så galt til, at Mette flere gange har lånt penge af datteren Sofia. I dag skylder Mette datteren næsten 50.000 kroner.

- Det har været hårdt i mange år at skulle kigge på min egen mor og tænke: "Jeg er faktisk mere ansvarlig, end du er. Og mere voksen", siger Sofia i et klip fra aftenens afsnit af "Luksusfælden".

Artiklen fortsætter efter klippet

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Mette skylder i dag omkring 500.000 kroner, og noget af det hun har brugt mange penge på er flytninger.

- Vi er flyttet meget. Vi er faktisk flyttet 30 gange siden år 2000, fortæller Mette i programmet.

Kviklån og kontokort har også været med til at opbygge gælden.

Faktisk er det datteren Sofia, der hjælper med at få betalt de vigtigste regninger for hendes mor.

- Jeg tror, jeg er den af alle ud over min mor, der ved mest om hendes økonomi. Jeg føler tit, at jeg sætter mit eget liv på pause, fordi jeg skal hjælpe min mor.

"Luksusfælden" bliver vist i aften klokken 20.00 på TV3

Se endnu et klip fra aftenens program herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold