Malene Hasselblad: Kæmper for død fireårig
Den tidligere vinder af "Robinson Ekspeditionen", Malene Hasselblad, er ude af sig selv for tiden.
Hun er nemlig ven privat med Carsten - faderen til den lille purk på bare fire år, som i sidste uge på tragisk vis blev kvalt af sin mor i Aalborg.
Og Malene har sat sig for at kæmpe på vegne af den dybt ulykkelige far. Kæmpe for at lille Rasmus kan blive begravet i København, så hans far kan besøge ham så ofte han vil på kirkegården.
Dette sætter moderen sig imod - på trods af, at det var hende, der klemte livet ud af den stakkels, livsglade purk.
- Det må bare ikke ske, at moderen får lov til at have det sidste ord. I mine øjne så ophørte hendes rettigheder i det øjeblik hun traf valget at sætte hænderne om Rasmus' hals, og klemme til - til han ikke var her mere, fortæller en frustreret Malene til seoghør.dk.
Malene Hasselblad: Viser alt
Malene har bl.a. kontaktet ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen, skrevet til diverse medier og generelt råbt højt på Facebook for at blive hørt.
Nedenfor kan du (uredigeret) se, hvad Hasselblad mener om hele sagen og tjek hendes blog, hvor hele brevet til Manu Sareen og de andre ministre er bragt i fuld længde - det gør du HER.
Malene skriver:
Jeg føler mig magtesløs!
Jeg har skrevet til samtlige aviser, flere ministre, blandt andet ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen, retsordfører Peter Skaarup, flere andre ministre samt naturligvis statsministeren. Men tænker hele tiden, hvad kan jeg mere gøre?!
Min mission er, at de rette får øjnene op, og indser, at i et tilfælde som det her, der kan man ikke følge gældende regler.
Et opråb så retfærdigheden sker fyldest, når skifteretten på mandag, skal afgøre om moderen, altså vi snakker om hende der har taget livet af selvsamme barn, eller Rasmus far, som altid kun ville sin søn det bedste, skal have rettigheden til at bestemme hvor lille Rasmus skal stedes til hvile. Det er grotesk, at der overhovedet kan sås tvivl om dette!
Det er mig helt ubegribeligt, at moderen UDOVER at hun har valgt at straffe Carsten med sønnens liv, også partout vil have det sidste ord i endnu en kamp, det gør ikke sagen mindre usmagelig. Carsten har kæmpet nok, han HAR tabt kampen af dem alle, han har mistet sin søn. At han også skal kæmpe om retten til at afgøre hvor hans søn skal stedes til hvile, er umenneskelig og respektløs.
På mandag er det som skrevet op til Skifteretten at træffe afgørelsen, må Gud være med dem!
Carsten og Rasmus, jeg kan og vil ikke tro på andet end, at jeres kærlighed til hinanden og retfærdigheden i sidste ende vinder