Annemette Voss: Misundelig på manden
Det er den kageglade kogebogsforfatters tredje barn, men tredje gang er ikke nødvendigvis lykkens gang i øjeblikket for moderen.
Luca på et år og ni måneder har nemlig hårdnakket besluttet sig for, at det kun er faderen Micky, der dur, fortæller 34-årige Annemette Voss på sin blog.
– Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af, men jeg ér misundelig. Det er snyd, skriver den søde ”Sådanmark”-vært. Forleden fik sønnen for alvor Annemette i knæ.
Annemette Voss: Der bliver ingen bryllupskage
Familien var ude at køre og satte far Micky af – og så brød helvede løs: Luca skreg og skreg i vilden sky – på sin far.
– Skal jeg nu være helt ærlig, så mærkede jeg en tåre i øjenkrogen. Ej who am I kidding, jeg græd. Mere end én tåre, lyder det fra Annemette.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Annemette Voss gik i søvne med saks: Hvad fanden har jeg drømt?
Annemette Voss: Jeg fik slem madforgiftning
Ud med det hele
Og følelserne skal ud.
– Det er vigtigt for mig at fortælle om de følelser, for jeg bruger det også til at lære mere om mig selv, og når man ligesom åbner op, forsvinder tabuet også, fortæller hun til SE og HØR.
Heldigvis er der blevet taget godt imod det ærlige blogindlæg fra hendes følgere.
– Jeg har fået utroligt mange tilbagemeldinger fra folk, der siger, det er dejligt, jeg fortæller om det. Også folk, der står i den ende, hvor Micky står, for det er jo også hårdt.