Sofie Linde: Der går lige noget tid, inden jeg skal føde igen
De sidste to fredage overtog Joakim Ingversen jobbet som X Factor-vært for sin kone Sofie Linde.
Blot en uge før første liveshow fødte Sofie parrets datter Trine, og hun skulle lige have nogle uger til at komme sig.
- Det er sgu ikke for tøsedrenge at føde, men det kunne jeg godt finde ud af, og hun er sund og rask, så på den måde gik det, som det skulle, fortæller Sofie, da hun vender tilbage i X Factor.
Men selv om alt gik godt med Sofies fødsel, så er det ikke noget hun springer ud i igen lige foreløbig.
- Der går lige noget tid, inden jeg gør det igen, lyder det.
Mens Sofie nåede at være med på barsel med Trine i tre uger, har Joakim stået på X Factor-scenen.
Han er nu tilbage i sit job på Ultra Factor, og parret har en fuldtidsbarnepige med i DR-byen, som passer Trine, mens mor og far arbejder.
- Joakim er verdens bedste far. Vi havde forventet, at det ville blive helt vildt sindssygt, og det er det også, men på den totalt fede måde, lyder det fra Sofie Linde.
Sofie Linde vender tilbage som X Factor-vært
Fredag blev det farvel til Anne Mette og Tomas, efter de røg i farezonen med Sol og Christian.
Det var derfor Blachman selv, der skulle smide en af sine grupper ud.
Det gik ellers lige så godt for dommeren, der indtil i går havde alle sine tre grupper i behold.
Se interviewet med Sofie i videoen over artiklen
Se billeder af dette års livedeltagere herunder: