Dronning Margrethe afbryder hofsorgen: Holder middag på Fredensborg
13. februar sov prins Henrik stille ind på Fredensborg Slot, efter han i en længere periode havde været indlagt på Rigshospitalet.
Efterfølgende meddelte Kongehuset, at der ville være hofsorg i en måned.
- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er afgået ved døden tirsdag den 13. februar 2018, og der er fra i dag dekreteret hofsorg til og med onsdag den 14. marts. - I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm, stod der i Kongehusets pressemeddelse.Men få dage inden hofsorgen skulle ophøre, har dronning Margrethe valgt at afbryde den. Det fremgår af Kongehusets kalender.
Søndag 11. amrts afholder hun nemlig hædersmiddag for forsvaret og flyvevåbnet på Fredensborg Slot.
- Middagen afholdes på indstiftelsesdagen for hæderstegnet og Frederiks IX's fødselsdag den 11. marts, og man har ønsket at holde fast i denne tradition. Middag afholdes i år i afdæmpet form, fortæller Kongehusets kommunikationsrådgiver Christian Meyer til Jyllands-Posten.
Nu aflyser dronning Margrethe flere aftaler
Middagen bliver altså altid holdt 11. marts, og derfor har den yderst pligtopfyldende dronning valgt, at det også skal være sådan i år.
Hædersmiddagen blev afholdt første gang i 1953 af dronning Margrethes far Frederik IX. Her blev hæderstegnet, som søværnet, flyvevåbnet og hæren modtager efter 25 års tjeneste, stiftet.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager også i middagen søndag.
Efter Henriks død: Nu skal Frederik træde i karakter