
Amerikansk rapper død: Blev kun 46 år

Den amerikanske rapper Craig Mack døde mandsg blot 46 år gammel.
Rapperen, der var født og opvokset i New York, gik bort, efter han blev indlagt i South Carolina med hjertesvigt. Det skriver The Guardian.
Craig Mack var primært kendt for sit megahit "Flava in Ya Ear" fra 1994. Sangen ramte top 10 i USA og opnåede platinstatus.

Flere stjerner havde gæsteoptrædener på nummeret. Eksempelvis The Notorius B.I.G., LL Cool J og Busta Rhymes.
"Flava in Ya Ear" blev desuden den første udgivelse på Sean Combs', også kendt som Puff Daddy, pladeselskab Bad Boy Records, som siden har udgivet sange som "Me & U" med Cassie og "Ass on the Floor" med Diddy/Dirty Money.
Efter megahittet kunne Craig Mack ikke opretholde succesen, og han valgte derfor at droppe musikken.

Rappers musiktjeneste bløder i streaming-krig
Efterfølgende flyttede han til South Carolina og blev religiøs.
Inden han døde, så det dog ud til, at han ville i gang med at rappe igen. Han havde nemlgi indspillet og færdiggjort et comebackalbum.
Han efterlader sig en kone og to voksne børn.

