Hollywood15. marts 2018

Se billedet: Gravide Khloé Kardashian topløs i ny kampagne

Khloé Kardashian, der er gravid i ottende måned, smider toppen for at sælge jeans
https://imgix.seoghoer.dk/7.08991665.jpg
 Foto: All Over Press

Khloé Kardashian, 33, er gravid i ottende måned, men det forhindrer ikke realitystjernen i at smide tøjet.

"Keeping Up With the Kardashians"-stjernen står bag tøjmærket Good American, der netop har lanceret en kollektion af ventetøj ved navn Good Mama - og her er det jo meget passende, at Khloé selv er kampagneansigt for kollektionen.

På et af billederne står Khloé Kardashian topløs, mens hendes struttende mave viser, hvor godt de jeans, hun selv har designet, sidder.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Good American er også min "baby", så at fejre både min graviditet og udvidelsen af vores forretning har været meget speciel, fortæller Khloé Kardashian om sin jeanskollektion til ugebladet People.

I starten af marts afslørede Khloé i sæsonfinalen i "Keeping Up With the Kardashians", at hun venter en pige med kæresten Tristan Thompson.

Khloé får selv nyheden, om at hun får en datter, på en lidt speciel måde. Det er nemlig Kylie Jenner, der overrækker hende den gode nyhed over telefonen, mens Khloé er på tur til San Fransisco sammen med Kim og Kourtney.

- Du skal have en pige, siger Kylie til Khloé over telefonen.

- Du lyver, siger Khloé.

- Jeg lyver ikke, jeg er så glad på dine vegne, siger Kylie.

- Men jeg føler ikke, at det er en pige, siger Khloé skuffet.

Efterfølgende må hun søge trøst hos storesøster Kim, der forsikrer hende om, at hun havde det på samme måde, da hun ventede datteren North. Du kan se øjeblikket, hvor Khloé får nyheden at vide, i videoen herunder

Sponsoreret indhold