Stéphanie Surrugue: Kun sådan slår jeg mig ned
I februar fyldte DR’s dejlige Stéphanie Surrugue 41 år.
SE og HØR møder den rappe reporter i Los Angeles i forbindelse med Oscar-prisen.
Her indrømmer DR-korrespondenten, at børn ikke er noget, hun får. Tiden er simpelthen løbet fra hende.
Alligevel holder Surrugue en dør på klem:
Stephanie Surrugue: Troede ikke, mænd havde hår på benene
– Hvis jeg skulle slå mig ned med en mand – slå mig sådan helt ned og trække vejret roligt – så skulle jeg have fejet benene væk under mig på Hollywoodmåden. For at jeg ville kunne det. Han skulle virkelig være sin egen for at kunne fungere i det her cirkus, indrømmer Surrugue, der er drevet af sit arbejde som journalist.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På spørgsmålet om børn i den forbindelse kunne komme på tale, lyder svaret:
– Nej. Jeg har jo veninder, der føder babyer i ét væk. Og hver gang jeg står med lille Villads eller lille Laurits, tænker jeg: ”Hvordan har jeg det med den følelse?”. Og jeg synes, de er sygt søde at lege med, og jeg skamforkæler dem. Det er jo den klassiske, når man lever et liv som jeg – jeg er jo gudmor til et hav af børn, siger DR-stjernen ærligt og fortsætter:
- Jeg kan i øvrigt aldrig huske de der gudbørns fødselsdage. Men jeg er god til at sende gaver hjem. Jeg synes, de er skideskønne. Men jeg har ikke det der niv i mig, hvor jeg tænker: ”Åh, bare det var mig!”, lyder det fra den kønne kosmopolit.
Stephanie Surrugues vildt dyre vaner
Nyt look til Stéphanie Surrugue: Slår håret ud
– Forleden talte jeg faktisk med en af mine veninder om det. Hun har et barn på tre måneder, og hun sagde: ”Det er sjovt, for når du er sammen med Laurits, kan jeg godt se, at du er fuldstændig vild med ham. Men du går ikke i skrukmode, sådan som andre gør”. Og det gjorde mig egentlig helt lettet at høre, for så er det jo rigtigt nok, det, jeg selv observerer, siger hun.
– Jeg har jo aldrig besluttet, at jeg ikke ville have børn, at jeg ikke ville giftes, at jeg ikke ville have hus, og at jeg ikke ville være normal. Det er jo ikke sådan, at jeg har lavet en plan og sagt: ”Det skal være skidemærkeligt”. Det blev bare sådan her. Men det gjorde det, fordi jeg godt kan lide det sådan her. Jeg vil gerne overraskes – men jeg har svært ved at se det ske, afslutter hun.