Nyheder15. marts 2018

Peter Ingemann: - Jeg har haft hele seks hæmorider

TV-værten Peter Ingemann slår et slag for det uperfekte i stedet for det perfekte liv, de fleste flasher på sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter-ingemann-15032018.jpg
 Foto: All Over Press
TV-værten Peter Ingemann er træt. Træt af opslag om det perfekte liv på sociale medier.
Træt af, at folk aldrig flasher det uperfekte eller bare er ærlige om en dårlig oplevelse. Det skriver han på Facebook. 'Hæmorider?' 'Ja dem har jeg også haft! - som halvdelen af befolkningen - gravide kvinder med mere'. 'Faktisk havde jeg 6 styk'. 'Og hva så?.......' 'Hvorfor er Peter Ingemanns røv interessant? Det er den i DEN grad heller ikke', skriver TV-værten som indledning til sit opslag, der har fået 43.000 likes og er blevet delt mere end 13.000 gange. Han fortsætter. - Mit budskab er at vi har brug for hæmorider, hængepatter, impotens....og rynker..... masser af rynker, på de sociale medier. Dårlige madoplevelser, børn der er trælse (og ikke altid er søde - for det er de IKKE), uperfekte parforhold (åhhhhhh hvor jeg elsker dig....Kys kys kys....brækker mig) Vi har brug for at læse om den DÅRLIGE ferie, gåturen på Caminoen, der egentlig var kedelig, Nepal... skænderiet, middagen på Geranium, som viste sig at være overpriced og kun blev holdt i live af at man kunne fortælle om de 4000 kr man havde brugt........eller allerværst: "Se den flotte kage jeg har bagt til min datters fødselsdag".....(den slog nok de andres). STOP!!!, skriver Peter Ingemann. Han henviser til, at han har hørt en psykiater udtale, 'at danskerne er mere pressede end nogensinde, og at vores selvværd er helt af bæ-til'. En af årsagerne er i følge psykiateren de sociale medier og deres falske virkelighed. 'Jeg opfordrer alle til at vise uperfekte ting. Det er på høje tid! Og det er efter min mening - også langt mere interessant og sjovt. Det grimme er det smukke. Og man kan godt klare sig selvom man er småkikset og u-hip.... Lad os starte en bølge... og red vores efterkommere fra dårlig selvværd og stress. Det er SGU på høje tid!, skriver Peter Ingemann. Ekstra Bladet har talt med ham og bedt ham uddybe: - Flere har spurgt mig: 'skal vi så slet ikke lægge det pæne og det gode op?'. Jo, selvfølgelig skal vi det, men vi skal også lægge det op, der er er svært, kantet eller kikset. Jeg taler rigtig dårligt engelsk. Nogle gange bliver jeg spurgt, om det skal klippes væk fra programmet, men nej, det skal det ikke. Sådan taler jeg, siger Peter Ingemann til Ekstra Bladet. Tv-værten råder unge mennesker, der føler sig pressede af sociale medier, til at stå ved deres fejl. - Jeg er selv en meget usikker sjæl, men det hjælper at erkende mine fejl, og det gør mig mindre sårbar. Nogle vil måske føle, at de taber kontrol, eller at det er pinligt. Men nej, det er pinligt at skjule sine fejl og prøve at virke perfekt, for alle ved godt, at det er man ikke, siger Peter Ingemann til Ekstra Bladet. Peter Ingemann, der lige nu er vært på 'Størst' på TV 2, hvor han besøger nogle af de mest fascinerende steder på kloden, og tidligere har været vært på 'Hammerslag' på DR1, har før opslaget på Facebook selv været åben om de knap så perfekte sider af sit eget liv. Han har blandt andet fortalt om sin fars alkoholisme, som var med til at skade familien. Faderen endte med at begå selvmord ved at skyde sig selv. Du kan se hele Peter Ingemanns opslag og gå på opdagelse i de mere end 2.000 kommentarer herunder:

Sponsoreret indhold