Se billederne: Selena Gomez slikker sol i Sydney
Det kan godt være, Selena Gomez, 25, holder pause fra forholdet til Justin Bieber, men det var bestemt ikke til at se, da sangeren i dag slikkede sol på dækket af en kæmpe yacht i havnen i Sydney, Australien.
GALLERI: Se alle billederne af Selena Gomez i bikini nederst på siden.
"Wolves"-sangeren viste sin smækre krop frem i en rød bikinitop og sorte bikinitrusser. Med sig havde hun en bog, en flaske vand, solcreme, sololie og en halv avocado.
Senere på dagen tog Selena et dyk i havnen, hvor hun dækkede sig lidt mere til i en hvid top.
I starten af februar kom det frem, at sangeren havde været i behandling for angst og depression.
Ifølge Us Weekly lod sangeren sig frivilligt indlægge på et behandlingssted i New York City, der fokuserer på mental sundhed.
- Det handler om fysisk, mental velvære og at spise rent. Hun var der i omkring to uger, men hun var også i byen for at arbejde, forklarede en kilde dengang til Us Weekly.
- Hun har det rigtig godt, lød det yderligere fra insideren.
Justin Bieber og Selena Gomez på pause
Kilden afslører, at sangeren blev behandlet for angst og depression - to psykiske lidelser hun tidligere har kæmpet med.
- Hun vil aldrig nogensinde falde tilbage til det sted, hun var, sagde kilden til Us Weekly.
- Hun har altid gerne ville være proaktiv, forklarede insideren.
Insideren kunne desuden fortælle, at hele oplevelsen på behandlingsstedet var positiv.
- Hun har haft meget at se til de sidste måneder, og hun ville gerne have ro i sindet, og hun tænkte, at dette var måden at gøre det på, forklarer kilden.
- Hun elskede det. Hun vender tilbage igen i løbet af året, siger kilden.
- Så tæt var Selena på at dø
Us Weeklys kilder understreger, at Selena Gomez' kæreste, nu ekskæreste, 23-årige Justin Bieber, ikke er årsag til hendes indlæggelse.
- Han kendte til det og var støttende, men rejsen havde ikke noget at gøre med ham, sagde kilden.
- Det var hendes beslutning. Hun har det godt og arbejder på noget nyt musik, lød det fra insideren.
I oktober 2016 lod Selena Gomez sig også indlægge for at få styr på psyken. Indlæggelsen gjorde, at hun blev nødt til at aflyse 34 koncerter på sin "Revival"-turné.
- Som mange af jer ved, afslørede jeg for omkring et år siden, at jeg havde lupus, en sygdom, der kan påvirke folk på forskellige måder, fortalte Gomez til Us Weekly i en pressemeddelelse dengang.
- Jeg har opdaget, at angst, angstanfald og depression kan være bivirkningerne ved lupus, hvilket i sig selv er en udfordring, tilføjede stjernen.
Se billederne af en bikiniklædt Selena Gomez i galleriet: