Nyheder27. marts 2018

Rasmus Tantholdt: Presset til det yderste i Rusland

Rasmus Tantholdt var presset helt ud i tovene, da han fløj med Putins luftvåben.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus-tantholdt.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Den seje krigsreporter fik kam til sit hår, da han forleden satte sig op i et russisk jagerfly i forbindelse med dokumentaren ”Tantholdt møder fjenden”.

Faktisk blev 44-årige Rasmus Tantholdt så dårlig, at han måtte kaste op ud over sin flyverdragt.

– De har klippet det ud af hensyn til børn og svage sjæle. Men jeg var presset, og den russiske pilot skånede mig slet ikke! Jeg fik det dårligere og dårligere. G-kræfterne kan man mærke ved, at indvoldene nærmest flyver ud i den ene side af kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rasmus-tantholdt.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)
47-årige Natasja Crone kan ånde lettet op, efter at gemalen Rasmus Tantholdt klarede sin lufttur trods bræk på tøjet. (Foto: Thomas Laursen)

Tantholdt fik ingen forberedelse

Tantholdt har tidligere været ude at flyve F16 med det danske flyvevåben.

Her gik det noget mere smertefrit end hos de russiske krigskolleger.

– I Danmark var det med tre ugers forberedelse og lægetest, og jeg ved ikke hvad. I Rusland varede undersøgelsen 20 sekunder, og den blev udført af en kvinde, der havde købt en sygeplejeuniform i en spøg-og-skæmt-butik, og så var det ellers op.

Den voldsomme oplevelse blev endnu værre, fordi korrespondenten ikke havde den ellers obligatoriske G-dragt til at holde styr på de voldsomme kræfter i luften.

– Jeg var decideret presset i Rusland. Sådan er russere, lyder det.

Sponsoreret indhold