Hans Pilgaard: Smaskforelsket og lykkelig
To årtier skulle der gå.
– Ja, faktisk var det lige her på denne plet, jeg stod og lavede ”Mandagschancen” tilbage sidst i 90’erne.
TV-studierne på Nordisk Film i Valby er på mange måder Hans Pilgaards andet hjem.
Herfra har han de seneste 20 år underholdt og begejstret seerne – og minsandten om det ikke også er fra disse klenodiske rammer, værtsræven nu springer ud på hidtil ubesøgt dybde.
– Jeg har altid drømt om mit eget talkshow og fik en gang at vide, at det nok skulle komme. Nu er timingen så perfekt – og det er egentlig en meget god forlængelse af, hvad jeg har lavet indtil nu. Men det ER da grænseoverskridende, at det hele er bygget op om mig og mit navn, indrømmer 54-årige Hans Pilgaard og fortsætter:
- Og det stiller da lidt krav. Men jeg går ind til det med holdningen om, at uperfekt er det nye sort. Og i det hele taget føler jeg mig bare skideheldig over, hvor jeg er i mit liv lige nu, siger TV2-darlingen, som med sit nye talkshow ”Hos Hans” også hopper over på Charlie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kaos og kærlighed
Men hvor er han så i sit liv, den gode Pilgaard, som i løbet af de seneste seks år har rutsjet igennem både skilsmisse, nyforelskelse, forældrenes død og behandling for cancer?
– Det var jo en helt vild periode for seks år siden, hvor alle følelser ramlede sammen på én gang – og meget af det var alt andet end perfekt. Men i dag er jeg så glad og et lyst sted i livet, fastslår han.
Hans Pilgaard: Sådan fik han modet tilbage
Jørgen Leth og Hans Pilgaard: Vi vil aldrig bytte roller
– Jeg har verdens bedste kæreste og verdens bedste venner, som jeg ynder at kalde et værn af kærlighed omkring mig for al den kulde, der kunne finde på at snige sig ind på en, lyder det fra den oftest smilende sjællænder, der efter skilsmissen i 2012 forelskede sig hovedkulds i manden i sit liv, den i dag 29-årige Jobbe.
– Det er lidt vildt at sige, men ja, vi er faktisk lige så forelskede den dag i dag, erkender Pilgaard, mens de nøddebrune øjne kortvarigt svømmer hen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I Jobbe Pilgaard, 29, har Hans fundet sit livs kærlighed. De blev gift i 2016, men har ikke for alvor overvejet børn. (Foto: Peter Grosen)
Mere liv, mindre pis
Og den hengivne atmosfære dér i Hans' nye TV-sofa er måske et meget godt billede på, at den rutinerede seermagnet har fundet hjem.
– Nu lyder jeg som alle andre, men det er jo nok rigtigt, at man bliver mere mild og rundere med alderen, ler han – og tøver.
Ærlige Hans Pilgaard: Jeg er adopteret
– Eller ... jeg tror bare, man gider mindre pis. Jeg har jo været igennem meget – især de seneste år, såeh ... It ain't no sin to be glad you’re alive (det er ingen synd at være glad for, at du er i live, red.), siger vanligt poetiske Pilgaard og blotter som så ofte før perlerækken.
Og i live må man i den grad sige, han er.
I sin drømmerolle som hele Danmarks nye Mr. Talkshow.