Iskold luft: Justin Timberlake og konen i terapi
Justin Timberlake, 37, og konen Jessica Biel, 36, fryser røven ud af bukserne - sådan helt bogstaveligt talt.
Page Six fortæller, at stjerneparret er vilde med cryoterapi - eller fryseterapi - hvor man i tre minutter står i en stor tank, hvor temperaturen er iskold, gerne minus 40 grader eller derunder.
Nedkølingen sætter gang i en fysiologisk proces, hvor man kan forbrænde op til 800 kalorier på bare tre minutter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Her står den tyske fodboldspiller Toni Leistner i "cryosauna". Foto: All Over Press
Udover vægttabet bekæmper behandlingen også inflammation og er god til at behandle smerte. Desuden hjælper det musklerne med restituere, hvilket Justin Timberlake har brug for, da han for tiden træner intenst for at komme i form til sin komme turné.
- Når Justin er i byen, er han og Jessica der hveranden dag, fortæller en kilde til Page Six.
En omgang fryseterapi koster 515 kr., mens du kan få ubegrænset adgang for 3.600 kr.
Justin Timberlake giver ekstrakoncert i København
I december gik der rygter om, at Timberlake og Biel gik i par-terapi.
De blev mand og kone i 2012, hvor de holdt et ekstravagant bryllup i Italien.
Men nu - over fem år senere - hævder et amerikansk ugeblad, at stjerneparrets ægteskab hænger i en tynd tråd.
Ifølge ugebladet InTouch er parret uenige om, hvorvidt de skal have flere børn.
- Jessica vil gerne vente med at få flere børn, mens Justin er desperat efter endnu en baby lige nu, siger en kilde til InTouch.
Det største øjeblik fra Super Bowl er denne Timberlake-dreng
Ugebladet hævder, at Jessica inden brylluppet lovede, at de skulle have en stor familie sammen. Så fik de sønnen Silas i 2015, og efter det har Jessica Biel ikke været sikker på, om hun ville have flere børn.
Problemet har angiveligt skabt så store spændinger i ægteskabet, at parret er tyet til terapi for at redde deres forhold.
- Justin virker ulykkelig, afslører InTouchs insider og tilføjer, at Justin Timberlake føler, at hans kone har holdt hende for nar.
- Jessica havde planer om at opfostre deres børn uden barnepiger og overvejede endda at flytte fra L.A., forklarer kilden.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Jessica Biel og Justin Timberlake med sønnen Silas. Foto: All Over Press.
InTouch hævder, at Jessica Biel har travlt med sin karriere og derfor ikke er interesseret i endnu et barn. I marts 2016 åbnede Biel en børnevenlig restaurant i West Hollywood ved navn Au Fudge, og i år vendte den tidligere "I Den Syvende Himmel"-stjerne tilbage til TV i krimien "The Sinner", som hun også er executive producer på.
- Jessica føler, at der ikke er nogen grund til at skynde sig med at få flere børn. Og Justin føler, at Jessica har ændret planer uden at lade ham vide det, lyder det fra insideren.
Det er ikke kun arbejdet, der sætter babyplanerne på standby. Ifølge InTouch kniber det også med tilliden, især efter Justin Timberlake blev taget i lidt for hed nærkontakt med en danser i Paris tilbage i 2014.
- Jessica er bekymret, når Justin rejser i forbindelse med sit arbejde, lyder det fra kilden.
- Men hvilken kone i hendes situation ville ikke bekymre sig? Hun frygter konstant, at kvinder kaster sig selv i grams for ham, fortæller insideren.
Jessica Biel leger med vibrator
Parrets venner erkender, at det ikke kører på skinner mellem de to stjerner, men håber, at de kan finde hinanden igen.
- Jessica og Justin kunne virkelig bruge nogen alene-tid for at finde gnisten igen. De har brug for en ferie, vurderer InTouchs kilde.
- De er begge elsket af dem, der kender dem, og alle hepper på, at deres ægteskab skal fungere. Men lige nu ser det ikke godt ud, lyder det afsluttende fra InTouchs kilde.
Se, hvordan Justin Timberlake og Jessica Biel bor i galleriet: