Nyheder26. marts 2018

Vidne fandt halshugningsvideo på Peter Madsens computer

Grufuld video fundet under oprydning på Peter Madsens computer
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_0.jpg
 Foto: Deadlinepress.dk)

Fire vidner er blevet afhørt inden frokostpausen mandag i sagen mod den drabstiltalte ubådsejer Peter Madsen.

Han er tiltalt for at have mishandlet, dræbt og parteret den 30-årige svenske journalist, Kim Wall, den 10.-11.. august sidste om bord på ubåden UC3 Nautilus.

To kvinder, der begge i kortere perioder havde sex med Peter Madsen, vidnede om Peter Madsens seksuelle fantasier og deres oplevelser som Peter Madsens elskerinder.

Begge vidner betonede, at de snarere end Peter Madsen afsøgte grænser, og at han ikke på noget tidspunkt under deres forhold optrådte grænseoverskridende.

Ifølge anklageskriftet er det anklagerens påstand, at Kim Wall døde som følge af kvælning eller halsoverskæring.

Og dagens tredje vidne, en midaldrende mand, der arbejdede som frivillig i Peter Madsens værksted, da Peter Madsen stadig var en del af Copenhagen Suborbitals, kunne fortælle at han fandt en video af en halshugning på Peter Madsens computer, da han skulle rydde op på computeren og reinstallere programmer på pc'en.

Under oprydningen stødte han på en video i meget dårlig opløsning. - Det lignede en halshugning af en mand, der fik halsen skåret over. Videoen foregik i et skovbryn, og manden hvilede hovedet på en sten, og herefter skar de hovedet af med en kniv, fortæller vidnet. Det var omkring 2013, at han fandt videoen på computeren. Vidnet talte ikke med Peter Madsen om fundet, og i dag kan han heller ikke huske, hvilken computer der var tale om. - Den er muligvis gået i stykker, siger vidnet. Vidnet fortæller, at han havde et godt forhold til Peter Madsen frem til Madsens brud med Copenhagen Suborbitals. Derefter havde han et par sammenstød med Peter Madsen, der i de situationer kunne virke decideret ubehagelig rent verbalt. Det fjerde vidne var en yngre mand, der arbejdede som frivillig hos Peter Madsen fra efteråret 2015. Forsvareren beder det mandlige vidne om at tegne et billede af Peter Madsen som person: - Han er en, der skiller sig meget ud. Et meget usædvanligt menneske. En ener. Han var motiverende, engagerende at arbejde sammen med. Jeg har nok også beskrevet i politirapporten, at hans humør meget kunne svinge, fortæller vidnet. - Vi havde en joke med Peter, at man skulle se bort fra de værste og bedste 10 procent i ham, fordi hvis noget gik godt, lovede han hurtigt én medaljer, og når noget så gik galt, kunne han blive meget arrig. Jeg kan godt forstå, at de humørsvingninger kunne gøre det svært at arbejde sammen med ham. - Jeg har aldrig oplevet Peter som voldelig. Så havde jeg ikke ønsket at arbejde sammen med ham. Mit indtryk var, at han blevet lidt bedre til at styre sit raseri eller hvert fald undgå, at det gik ud over mennesker, efter at han brød med Copenhagen Suborbitals. Oplevede du ham som empatisk?, ville forsvareren vide. - Ja, det gjorde jeg, svarede vidnet. - Hvis folk havde problemer, var han hurtigt til at hjælpe. Han var også meget dyrevenlig. Det var vigtigt, at kattene havde det godt. Vidnet fortæller, hvordan Peter Madsen reddede en masse rejer, der var havnet i en eller anden form for knibe tæt ved ubåden og smed dem i vandet igen. - Han syntes, det var synd for rejerne, fortalte vidnet. Peter Madsen kigger interesseret og smiler forsigtigt, da vidnet fortæller om hans redningsaktion med rejerne. Læs hele SE og HØR's dækning af dagens retsmøde her.

Sponsoreret indhold