Nyheder2. april 2018

Hun sagde ja: Signe Vadgaard er blevet forlovet

Sportsværten Signe Vadgaard er blevet forlovet med kæresten Cathrine.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/signe-vadgaard_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Marts 2018 bliver garanteret et ferieminde, som 33-årige Signe Vadgaard aldrig glemmer.

Hun og kæresten Cathrine nyder lige nu solen på Zanzibar i Tanzania, og med udsigt til palmer og turkisblåt hav blev de to kvinder forlovet.

– Hun sagde ja, skriver TV-værten til et billede på Instagram af en hånd med en diamantring og antyder, at det altså er Signe selv, der har været på knæ for Cathrine.

Den tidligere P3-vært sprang ud som lesbisk for åben mikrofon, da hun var radiovært på P3.

Det gjorde hun i 2014, i forbindelse med at morgenværterne på P3 ville lave gimmicken ”Go’morgen P3 springer ud for Putin”.

– Vi ville gerne lave et statement og give alle homoseksuelle en stor krammer, og det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke sagde noget, når jeg nu var med på holdet, fortalte Vadgaard dengang til ALT for damerne.

Se Signe Vadgaards Instagram-opslag herunder:

Sponsoreret indhold