Hollywood28. marts 2018

Verdens frækkeste forbryder skal være far

Efter at have datet i under et år venter Jeremy Meeks og hans kendiskæreste ifølge ugeblad deres første barn. 34-årige Jeremy Meeks kom på alles læber, da han tilbage i juni 2014 blev anholdt af amerikansk politi og kort efter udråbt til ”verdens frækkeste forbryder”. I dag er han en succesfuld og stenrig model, der altså snart skal have barn med sin kendiskæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.3852897a.jpg
 Foto: All Over Press

Verdens frækkeste forbryder Jeremy Meeks kan snart kalde sig far til tre. Den 34-årige tidligere forbryder – og nu supermodel – venter således sit første barn med sin kendiskæreste Chloe Green, som han mødte sidste år.

Det skriver det amerikanske ugeblad US Weekly, der har talt med flere unavngivne kilder tæt på parret.

34-årige Jeremy Meeks og hans 27-årige Topshop-arving Chloe Green blev først spottet sammen i juni sidste år, mens han stadig var gift med sin hustru gennem otte år, som han i forvejen har to sønner med.

Han søgte om skilsmisse i oktober sidste år – og samme dag blev han spottet på en romantisk badeferie sammen med Chloe Green. Siden er der løbet rygter om, at parret er blevet forlovet – i hvert fald er hans kæreste flere gange blevet spottet med en kæmpe diamantring på fingeren.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.23631316.jpg
 (Foto: All Over)

Jeremy Meeks sammen med Chloe Green - parret venter ifølge ugeblad nu deres første fælles barn. Foto: All Over Press

I februar 2015 blev den amerikanske fyr idømt 27 måneders fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse – året forinden var han blevet anholdt, hvor han fik taget det obligatoriske forbryderfoto.

Og det var dette billede, der endte med at ændre Jeremy Meeks' liv for altid. Mange kvinder var ikke sene til at konkludere, at Jeremy Meeks simpelthen bare var "frækkere end politiet tillader".

Og det samme mente flere modelbureauer altså – og i dag har den amerikanske forbryder stor succes på catwalken.

Du kan se billeder af Jeremy Meeks og modelkæresten på badeferie på Barbados herunder:

Jeremy Meeks og Chloe Green på Barbados - august 2017

Sponsoreret indhold