Se billedet: Dennis Knudsen terroriseres af KÆMPE edderkop
Findes der noget bedre end at nyde de første forårsstråler i et dejligt sommerhus? Nej vel?
Det er da også, hvad kendisfrisøren Dennis Knudsen gør for tiden – og han er bestemt ikke alene på noget tidspunkt.
Den 54-årige Dennis Knudsen har nemlig en ganske stor og lodden bofælle i sit sommerhus. En MEGET stor edderkop har således bosat sig i samme bygning, og det vil nok ikke falde i god jord hos alle os, der hader de lodne væsner.
Det lader dog ikke til, at kendisfrisøren lader sig skræmme af den gigantiske edderkop. I hvert fald har han blot følgende kommentar til det billede af edderkoppen, som han delte på sin Instagram-profil i påsken:
- Dejlig at være i mit sommerhus, hvor ham her også bor, skriver Dennis Knudsen som kommentar og tilføjer, at den ”næsten er større end hans hånd”.
Dejligt.
Dennis Knudsen er dog langt fra den eneste, der har haft edderkopper som bofæller.
En ung britisk kvinde kunne for år tilbage fortælle, hvordan hun nærmest ikke turde opholde sig i sin lejlighed, efter at hun havde spottet en gigantisk edderkop flere gange – og hver gang var hun ude af stand til at fange den.
Også et australsk ægtepar har fortalt, hvordan de følte sig generet af en edderkop, der var ligeså stor som en frokosttallerken. Se eller gense det uhyre lige her.