Nyheder3. april 2018

Charlotte og Fredrik vandt "Nybyggerne": Vi er overvældede

"Nybyggerne" fandt her til aften sin vinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1368421266.jpg
 Foto: Mikael Rieck

"Nybyggerne" blev her til aften afgjort, og vinderen af lejligheden til en værdi af 3,4 millioner kroner blev fundet.

Konkurrencen stod mellem Thomas & Mike, Maria & Kristian, Bolette & Jimmi og Charlotte & Fredrik.

Men til sidst blev det Charlotte og Fredrik, der kunne tage nøglerne og skødet i hånden og kalde sig ejere af en splinterny lejlighed.

Det var et par glade vindere, som SE og HØR mødte, da TV-kameraerne var blevet slukket.

- Vi er meget overvældede. Det har været en hård omgang, men vi er meget glade, fortalte Charlotte til SE og HØR.

Parret havde dog inden finalen sagt til sig selv, at det nok ikke ville blive dem, der kunne løbe afsted med sejren.

- Vi havde sagt til os selv, at det ikke blev os. Men vi er meget glade og meget taknemmelige, fortæller Charlotte.

2018 bliver altså et godt år for Charlotte og Fredrik. I sidste måned kunne de nemlig afsløre, at de venter deres første barn sammen.

De tre andre deltagere i årets udgave af "Nybyggerne" måtte altså gå tomhændede hjem fra konkurrencen.

Det er kun deres personlige ejendele, de får lov til at tage med sig.

Alle andre ting, der er blevet købt til lejlighederne i løbet af konkurrencen får de nemlig ikke lov til at beholde.

Tingene bliver nemlig solgt ved et garagesalg på fredag i København.

Skulle man selv have lyst til at prøve kræfter som nybygger, så har TV2 allerede offentliggjort, at der er en ny sæson af "Nybyggerne" på vej.

Sponsoreret indhold