Hollywood8. april 2018

Heidi Montag var tæt på at dø under plastikoperation

Tilbage i 2010 gennemgik realitystjernen Heidi Montag en lang række plastikoperationer. Nu afslører hun, at hun var tæt på at dø under de mange indgreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.30679583.jpg
 Foto: All Over Press

Realitystjernen Heidi Montag har aldrig lagt skjul på, at hun er glad for at ændre sit udseende.

Men tilbage i 2010 var det lige ved at gå galt.

Her fik hun nemlig foretaget en lang række kosmetiske indgreb i løbet af 24 timer, og på et tidspunkt stoppede hendes hjerte med at slå.

Det afslører hun i et interview med Paper Magazine.

- Spencer troede, at han havde mistet mig. Jeg var død i et minut, fortæller Heidi i interviewet.

På det døgn, hvor hun fik foretaget de mange operationer, fik Heidi blandt andet lavet større bryster, hun fik løftet øjenlågene, fik korrigeret næsen, fedtsugninger på mave, lår og numse, for bare at nævne nogle ting.

- Med alle de operationer blev jeg nødt til at have en sygeplejerske 24 timer i døgnet, og Spencer forlod ikke min side. Jeg var på Demerol(stærke smertestillende, red.) for at kunne håndtere smerten, der var helt ekstrem, fortæller Heidi om tiden efter operationerne.

Oplevelsen fik Heidi til at genoverveje sit vilde realityliv.

- Jeg blev nødt til at kigge mig selv i spejlet hverdag. Jeg tænkte: "Hvad har jeg gjort ved mig selv? Hvordan kom det her til? Hvad sker der?", fortæller Heidi.

- En masse positive ting kom ud af det. Jeg blev nødt til at ramme bunden for at indse, hvad der var vigtigt for mig, konkluderer realitystjernen.

Blev forældre sidste år

Heidi Montag og Spencer Pratt blev forældre for første gang sidste år.

Her kom lille Gunner Stone nemlig til verden.

De to "The Hills"-stjerner afslørede allerede tilbage i april 2017, at deres første barn var på vej, og at der var flere grunde til, at det først var nu, at de var klar til et barn. - Heidi har gerne villet have et barn, siden den dag, jeg mødte hende, har Pratt fortalt til ugebladet US Weekly. Men faktisk havde Heidi gerne set, at babyen var kommet noget tidligere. - Jeg har villet have en baby i tre år, men Spencer var lidt tilbageholdende. Men så tog en ting den anden, og vi havde arbejdsopgaver, som fx "Celebrity Big Brother" i England, som jeg ikke havde lyst til at være gravid under, fortalte Heidi i samme interview. Du kan se et billede af Heidi og Gunner herunder
Se flere billeder af Heidi Montag i galleriet herunder

Højgravid Heidi Montag og Spencer Pratt på stranden - august 2017

Sponsoreret indhold