Nyheder8. april 2018

Cecilie Stenspil på vej mod internationalt gennembrud

Skuespilleren er lige nu i New Zealand, hvor hun laver optagelser til en ny stor TV-serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie-stenspil-00.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Cecilie Stenspil er på vej mod det store udland.

Hun er lige nu i New Zealand, hvor hun laver optagelser til en ny international TV-serie.

Det skriver Billed-Bladet.

- Jeg kan afsløre, at Cecilie filmer i udlandet frem til sommer i en kæmpe hovedrolle i en meget stor udenlandsk serie, fortæller Cecilies agent, Sten Hassing Møller, til Billed-Bladet.

Også Cecilie Stenspils kæreste Troels Lyby har fået en rolle i den nye TV-serie.

Cecilie Stenspil og Troels Lyby har dannet par siden 2012.

De seneste par år har danskerne kunnet se Cecilie Stenspil rollen som Fru Aurland i TV2's ekstremt populære TV-serie "Badehotellet".

Mens seerne og skuespillerne har været enige om, at det er en fantastisk serie, så har anmelderne fra start sablet seersuccesen ned. Cecilie Stenspil har tidligere fortalt til SE og HØR, at hun helst ikke læser anmeldelser. – Jeg læser kun meget sjældent anmeldelser. Det er et princip. Jeg er så følsom omkring det, jeg laver. Så jeg læser først anmeldelserne, når det hele er slut. Jeg er lige så nysgerrig som alle andre, men hvis der står, det er godt, så skal jeg leve op til det, og hvis der står, det er dårligt, så bliver jeg ked af det, for jeg ved, hvor meget jeg som skuespiller lægger i den proces, forklarede Cecilie tidligere på året.

Det slog klik med Troels

51-årige Troels Lyby og Cecilie Stenspil mødte hinanden, da de spillede over for hinanden i 2012. Cecilie Stenspil har tidligere fortalt, hvordan det slog klik med det samme. – Jeg tror af hele mit hjerte på, at vi havde mødt hinanden, uanset om vi var i samme fag eller ej. Der er noget kemi der, som er rigtig fantastisk. En stor genkendelse. Nogle gange, når man møder et andet menneske, er der sådan en genklang, har hun sagt til ”Alt for damerne” om deres forhold. Parret har ingen fælles børn, men Troels har to voksne børn fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold