Hollywood10. april 2018

Kim K efter vilde røvbilleder: Jeg har levet i træningscenteret lige siden

Kim Kardashian håber ikke, at der nogensinde dukker uflatterende billeder af hendes røv op igen. Derfor er hun gået i skarp træning, fortæller hun
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08513355.jpg
 Foto: All Over

Da Kim Kardashian sidste forår var på ferie med søsteren Kourtney i Mexico, dukkede nogle ikke særligt flatterende billeder op af hendes bagdel.

Billeder der hurtigt blev det helt store samtaleemne i underholdningsmedier verden over.

Men står det til Kim Kardashian, så får vi aldrig lov til at se den slags billeder igen.

Hun er nemlig gået i benhård numsetræning. Det fortæller hun på Twitter.

- Jeg har levet hardcore i træningscenteret, så det aldrig kommer til at ske igen, skriver Kim på Twitter.

Kommentaren falder, da en fan skriver, at hun håber på, at der kommer nye billeder fra den ferie, som Kim lige nu er på med Kourtney, men at de forhåbentlig ikke bliver ligesom billederne fra Mexico.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Efter numsebillederne af Kim dukkede op sidste forår, var hun hurtigt ude og kommentere dem.

Dengang mente hun, at fotograferne blandt andet havde photoshoppet billederne, så hendes dårlige sider stod endnu tydeligere frem.

- Jeg så de her forfærdelige billeder af mig selv, da jeg var på ferie i Mexico. Og folk photoshoppede dem, og gjorde dem skarpere, fortalte hun i et interview. Hun var dog også selv klar over, at det ikke var, fordi hun var i sit livs bedste form, da billederne blev taget. - Jeg havde ikke trænet i 12 uger. Jeg havde været igennem to operationer, og jeg havde det faktisk ikke særligt godt med mig selv. Så da folk gjorde billederne skarpere, og fik dem til at se meget værre ud, tænkte jeg, at jeg skulle få styr på det, fortalte Kim, der efterfølgende hyrede en personlig træner. Kim har selv delt billeder på Instagram fra den ferie til Turks & Caicos, som hun er på i øjeblikket. Her ser det da også ud til, at hun har fået styr på formen. Artiklen fortsætter efter billedet

Kim og Kourtney ser ud til at være hinandens bedste ferievenner. Det sker nemlig flere gange om året, at de tager på ferie sammen. I februar var de fx i Japan sammen, ligesom de også har været på Cuba og i Costa Rica sammen. Du kan se billeder fra Kim og Kourtneys tur til Mexico sidste år i galleriet herunder

Kim og Kourtneys Mexico-ferie

Sponsoreret indhold