Nyheder10. april 2018

Thomas Skov: Smed tøjet for modermærkekræft

DR-værten Thomas Skov måtte smide klunset, da han blev undersøgt for modermærkekræft på live-TV.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_skov.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Må jeg godt tage mit tøj på nu!?

Den normalt så sjove Thomas Skov fra DR var en smule presset, da han viste de vinterblege lemmer frem for hele Danmark under Kræftens Bekæmpelses store landsindsamling.

Her blev TV-værten nemlig undersøgt for modermærkekræft for rullende kameraer, og det gav fugtige håndflader.

– Jeg er aldrig blevet tjekket før, så jeg var da også lidt nervøs for, at jeg skulle til videre undersøgelser. Og så var det jo i den gode sags tjeneste, siger Thomas Skov.

Heldigvis kunne vennen og TV-kollegaen Emil Thorup dog sammen med en læge berolige den afklædte jyde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20180408_dm_kraeftens_bekaempelse_live_010_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

– Thomas’ krop er bare tiptop – altså i forhold til modermærkekræft ...

Og Emil Thorup ved faktisk, hvad han taler om.

Emil Thorup syg af kræft

Den 34-årige iværksætter har nemlig været ramt af netop den frygtede sygdom.

– For otte år siden havde jeg modermærkekræft, som blev opdaget i stadie to ud af fire. Der var en hudlæge, som stoppede mig på en restaurant og sagde, at jeg skulle få tjekket modermærket. Så det var en vild oplevelse, fortæller møbeldesigneren.

Modermærket blev fjernet uden problemer, men i dag er Thorup blevet god til at se symptomerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_skov_og_emil_thorup.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

DR-værten slap med skrækken, da der ikke var tegn på kræft. (Foto: Dan Mariegaard)

– Mænd er så dårlige til at blive tjekket, men nu ved jeg, hvad jeg skal holde øje med, så jeg bekymrer mig ikke.

Sponsoreret indhold