Hollywood11. april 2018

Splitternøgen supermodel viser baby-bule

Den 29-årige supermodel Candice Swanepoel bærer sin anden graviditet flot
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/supermodel-11042018.jpg
 Foto: All Over Press

Nogle kvinder bærer bare en graviditet på en særskilt flot måde.

Til dem hører den 29-årige supermodel Candice Swanepoel.

Hun er gravid i sjette måned med sit andet barn, men det forhindrer ikke Victoria's Secret-modellen i at holde sin metier lidt ved lige, mens hun forbereder sig på den kommende fødsel.

Således poserer hun det bedste hun har lært på et pikant foto, som sydafrikaneren lagde ud på sin instagramprofil tirsdag.

Her er hun splitternøgen, men står med siden til, mens en arm dækker barmen, så billedet stadig er ærbart nok til Instagram.

Og hun bærer sin seks måneder store baby-bule på forbilledlig vis.

- Kroppen blomster. Er kvinder ikke fantastiske, skriver Candice Swanepoel blandt andet til sit billede.

Hun har 11,9 millioner følgere på Instagram og mere end en million har liket det flotte billede.

Der er indløbet mere end 10.000 kommentarer.

Og der er masser af ros til den smukke kvinde.

- I fucking love you girl, skriver en og det dækker glimrende langt den overvejende del af kommentarerne.

Swanepoel blev den 5. oktober 2016 mor til sønnen Anacã og gik et par måneder efter fødslen ind i debatten om kvinders ret til at amme offentligt.

- Mange kvinder bliver skammet ud for at amme deres børn på offentlige steder og risikerer endda at blive smidt ud, hvis de giver deres barn bryst. Jeg føler jeg skal dække mig til og helst undgå at amme på offentlige steder, men samtidig har folk ingen problemer med de topløse billeder, jeg har lavet i kunstens navn - det er dobbeltmoralsk, sagde Swanepoel ved den lejlighed.

- Der er ikke noget seksuelt i at amme - det er helt naturligt og en del af livet. De, der føler, at det er forkert at amme på offentlige steder, skulle hellere sætte sig ind i de fordele, amning har for mor og barn og for samfundet som helhed, tilføjede Swanepoel. Hun er en af de supermodeller, der tjener rigtig mange penge. Alene i 2016, hvor hun fik sit første barn i oktober og var gravid det meste af året, tjente hun godt 45 millioner kroner og hun har siden 2010 konstant været på finansmagasinet Forbes' liste over de 10 bedst tjenende modeller. Hvorfor kan du se i galleriet herunder:

Candice Swanepoel, december 2016

Sponsoreret indhold