Zayn efter bruddet: Jeg håbede på at være forelsket resten af mit liv
Forleden udgav Zayn nemlig sin nye single "Let Me", der faktisk er skrevet til Gigi.
Derfor var han en tur forbi Ryan Seacrests radioprogram "On air with Ryan Seacrest". Her fortalte han yderligere om bruddet, som han ellers har været tavs omkring, siden han skrev en lang besked på Twitter omkring det.
Sangen "Let Me" skrev han for 7-8 måneder siden, og dengang havde han alle intentioner om, at han stadig skulle være sammen med Hadid.
- Jeg var forelsket - og det tror jeg var rimeligt indlysende. Og ja, jeg håbede på at være forelsket i en i resten af mit liv og i resten af deres, ligesom vi alle gør. Og ting ændrer sig, og vi rykker os fremad. Tiden skifter, men ja, det var hvad, jeg tænkte, da jeg skrev sangen, fortæller Zayn i radioprogrammet.
Den unge sanger havde altså ikke regnet med, at han ikke længere skulle være sammen med Gigi.
Da parret gik fra hinanden i sidste måned, skrev Zayn på Twitter, at det var en fælles beslutning.
- Gigi og jeg har haft et meget kærligt, meningsfyldt og morsomt forhold, og jeg har meget stor respekt for Gigi som kvinde og ven. Hun er så fantastisk. Jeg er meget taknemlig over, at vores fans respekterer denne vanskelige beslutning, vi har truffet og vores ønske om fred og privatliv i denne stund. Vi elsker jer, skrev Zayn i en lang besked.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Se flere billeder af Zayn i galleriet herunder