Hollywood17. april 2018

Højgravide Eva Longoria er nervøs for fødslen

Eva Longoria kan blive mor for første gang, hvornår det skulle være
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26229125.jpg
 Foto: All Over Press

Eva Longoria kan blive mor hvornår det skal være, og i forbindelse med, at hun i går fik en stjerne på Hollywood Boulevard fortalte hun om, hvordan hun er nervøs for den forestående fødsel.

- Jeg er spændt, men nervøs. Nervøs, spændt og følelsesladet, fortæller Eva om den kommende familieforøgelse til ugebladet People.

Her fortalte den 43-årige stjerne også, at hun kommer til at have familien tæt på, når den lille kommer til verden.

Hele familien kommer nemlig til at være på hospitalet, når skuespillerens lille dreng kommer til verden.

- De kommer ikke til at være på fødestuen, men de kommer til at være der, fortæller hun.

Eva Longorias mor kommer til at være en af de personer, der vil være til stede på hospitalet, og forleden delte Eva et billede af moren på Instagram.

Her kunne man også se, hvordan Eva virkelig buler smukt med sin gravide mave.

Artiklen fortsætter efter billedet

Når den lille ny kommer til verden, så bliver det første gang, at Eva Longoria kan skrive titlen som mor på CV'et. Gemalen José Antonio Barton har fire børn fra tidligere ægteskaber.

Eva og José blev gift tilbage i maj 2016.

Jose Baston er præsident i Televisa, den største medievirksomhed i Latinamerika. Parret begyndte at date tilbage i 2013 og blev forlovet i Dubai i december 2015.

Eva har tidligere fortalt, hvordan de et år efter brylluppet stadig havde det som nygifte.

- Vi opfører os altid som nygifte. Nogle dage er det som om, at vi har været gift i 40 år, og andre dage føles det som om, at vi har været gift i to sekunder. Det kommer an på dagen, har Eva Longoria fortalt i et interview med Entertainment Tonight.

Det er dog ikke første gang, at "Desperate Housewives"-stjernen har været gift. Skuespillerindens første ægteskab var med Tyler Christopher fra "General Hospital", men parret blev skilt i 2004. Siden giftede hun sig med NBA-stjernen Tony Parker, men også dette ægteskab gik i stykker i 2011.

Du kan komme hjem til Eva Longoria i galleriet herunder

Stort galleri: Hjemme hos Eva Longoria

Sponsoreret indhold