Nyheder19. april 2018

James Sampson: Flytter fra konen

Vild tantrasex eller ej – "Stjerne for en aften"-vinderen James Sampson og fru Evy har valgt ikke længere at bo sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/james_sampson_01.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Tilbage i 2001 sang den amerikanske soulsanger sig direkte ind i danskernes hjerter i DR-talentshowet "Stjerne for en aften".

Kun to år efter at han flyttede til Danmark for at være sammen med danske Evy.

Men SE og HØR kan nu afsløre, at drømmen om villa, Volvo og vovse ikke holdt evigt.

Parret deler således ikke længere dyne og dør.

– Forhold udvikler sig på forskellige måder, og vi har så valgt ikke længere at bo sammen, fortæller 47-årige James Sampson, som for tiden er aktuel i musicalen "The Book of Mormon" på Det Ny Teater.

Selv om de to ikke længere deler adresse, bor begge parter stadig i Dragør – et kvarters gang fra hinanden.

Tantra i swingerklubben

Tidligere har hr. og fru Sampson ellers fortalt åbent om deres livlige sexliv med tantrasex.

En disciplin, de har været så gode til, at de sågar har været i swingerklub og lært fra sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/james_sampson_i_book_of_mormon.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

"Dream on"-sangeren har både danset med i "Vild med dans" og sunget sig til tops på hitlisterne. Lige nu spiller han musical i "The Book of Mormon" på Det Ny Teater. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Vi har dyrket tantra i to år, og personligt har jeg meget svært ved at forestille mig at gå tilbage.

– Den form for sex og samhørighed, vi har i dag, hvor dyb kærlighed og stor intimitet er i højsædet, har hverken jeg eller James lyst til at miste, lød det fra Evy Sampson til Ekstra Bladet i 2011.

Nu er tantraen og tosomheden så lagt på hylden under hver sit tag.

Sponsoreret indhold