Nyheder19. april 2018

Silas Holst: Det faldt jeg for ved Nicolai

De har kendt hinanden i ti år, men først for nylig fandt Silas Holst og Nicolai Schwartz kærligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas-nicolai.jpg
 Foto: Thomas Laursen, Kaspar Wenstrup

Det er kun et par uger siden, at Silas Holst og Nicolai Schwartz stod officielt frem som kærester.

Nu fortæller Silas så, hvad det var han faldt for hos Nicolai.

Det gør han i et interview med Billed-Bladet.

- Han får mig til at grine rigtig meget, og det er dejligt. Han er virkelig god humor, og det er dejligt. Og så synes jeg, han er en meget pæn mand. Det er jo dejligt at få det i samme pakke, fortæller Silas til ugebladet.

De to har kendt hinanden de sidste ti år, men det er altså først nu, at de har fået øjnene op for hinanden.

Parret har efterhånden været sammen i et par måneder. Allerede tilbage i januar kunne SE og HØR nemlig fortælle, at Silas Holst atter havde fundet kærligheden.

Det nyforelskede par har i løbet af den tid, de har været sammen, blandt andet været en tur i London, og for nyligt smuttede de så til Paris sammen.

Ligesom Nicolai også var at finde i Det Ny Teater, da Silas havde premiere på "The Book of Mormon" i januar.

Kigger man på de to flotte fyres Instagram-profiler, så er der heller ingen tvivl om, at der er rigtigt glade for hinanden. - Jeg er helt crazy med ham her, skrev Nicolai forleden til en video, der var fyldt med hjerter. Artiklen fortsætter efter videoen

Silas Holst var indtil sidste år gift med skuespilleren Johannes Nymark.

Parret meddelte i starten af december, at de efter syv år som ægtefolk gik hver til sit.

- Livet er fuldt af udfordringer og op- og nedture. Det er fuldt af kærlighed, sorg, travlhed og alt muligt andet som gør, at det ikke altid flasker sig som vi havde forestillet os det. Silas og jeg har valgt at skilles som kærester og ægtemænd- men vi bliver sammen som tætte venner og ikke mindst som forældre til vores to fantastiske børn. Den gnist, der holdt os sammen som par, er på udramatisk vis og uden indblanding fra en tredjepart, forsvundet. Børnene skal skånes og vi ønsker plads til at finde den rigtige plads til os selv og vores lille familie. Det beder vi alle om at respektere, skrev Johannes Nymark på sin Instagram og Facebook.

Silas Holst og Johannes Nymark har sammen med Silas' gymnasieveninde Louise Mahnkopf datteren Maggie My på tre og sønnen Bob Jones på 1 år.

Silas Holst, Johannes Nymark og Louise Mahnkopf boede alle tre sammen med deres børn i et hus i Brønshøj. Silas og Johannes på nederste etage, mens Louise boede på øverste. Sammen medvirkede de også i Kanal 4-programmet "Silas - mig, min mand og "min kone".

Du kan se flere billeder af Silas Holst i galleriet herunder

Silas Holst - Billeder af ham

Sponsoreret indhold